Sct. Peders Kirke


Sct. Peders Kirke set fra øst.


Kirkens kendte kalkmaleri af Kong Valdemar Atterdag og dronning Helvig fra tiden snart efter 1375.


Illustration af Sct. Peders Kirke i 1922.


Kirkens skib mod øst.


Sct. Peders Kirke set fra Købmagergade.


Sct. Peders Kirke set fra nord.


Kirken set fra syd.

Intro

Sct. Peders Kirke i Næstved fremtræder som en gotisk murstensbygning med treskibet langhus bestående af kor og skib. Kirken ligger midt på Sct. Peders Kirkeplads.

Inventar

Der er også bevaret en del inventar fra forskellige tidsperioder.

Middelalder
Fra middelalderen er bevaret en døbefont i bægerform. På stilken kan man se fire små mandfigurer med bog og kappe, som er ens. På kummen er et bånd med fire evangelisters navne: matheus, marcus, ioannes og lucas. Øverst står INRI (Jesus fra Nazareth, Jødernes konge).

Også korstole fra slutningen af middelalderen er bevaret. Korstolene har mellem hvert sæde et udsvungent armlæn og herunder er der en skillevæg med en ottekantet sølje og et lille fremspringende menneskehoved.


Renæssancen
Dronningestolen udsmykket med arkader samt skæringer med masker og ranker. På nordgavlene er udskåret et skjold med kronet FS (Frederik II og dronning Sofie af Mecklenburg).

Fra renæssancen stammer også et koregitter. Koregitteret blev påbegyndt af Næstved-billedskæreren Abel Schrøder den Ældre, som døde i 1602. Der var oprindelig fire sider, men i 1740’erne blev vestsiden afkortet. Ved restaureringen i 1880’erne omstilledes østpartiet, så der dannedes aflukker på siderne af den nyopstillede altertavle. På grund af omordningen i årene 1977-80 blev denne tavle fjernet. Resten af vestpartiet er også længst blevet fjernet. Gitteret er udsmykket med balustre, rammeornamenter og fladsnitornamenter.


Barok
Prædikestolen udført i 1671 af billedskæreren Lorenz Jørgensen fra Holbæk. Den er fastgjort til en arkadepille og består af dør, trappe, to opgangsfag og selve prædikestolen på fem fag. Prædikestolen er udsmykket med apostelfigurer på opgangen og hjørnerne. Dørkarmene er støttet af apostlene Peter og Andreas. På fagene er der relieffer som fortæller historie om Adam og Eva. Stolen er fornem og udstyret med rige ornamenter.

Også fra barok er det ottekantede dåbsfad fra 1649. Dåbsfadet er udsmykket med blomsterranker og i midten er en fugl, på randen er der springende dyr. En af dyret er en enhjørning, som er symbol for Jesus. Dåbsfadet er af messing og sikkert udenlandsk arbejde.


Historie

Sct. Peders Kirke nævnes første gang i stiftelsesbrevet af 29. november 1135. Der står, at den sjællandske stormandsfamilie Bodil og hendes sønner Peder, Jørgen og Hemming, som ejede kirken, skænker deres kirke i Næstved med alt dens tilliggende jord til oprettelse af et benediktinerkloster. Benediktinerklostret er senere det så kendte Skovkloster (Herlufsholm).
Gennem hele middelalderen ejede klosteret Sct. Peders Kirke.

Ved reformationen i 1530’erne blev kirken byens ejendom.

Kirkens segl fra 1550 viser Sct. Peder siddende med en nøgle.
Blændingskorset på tårnets østgavl er byens vartegn.


Kirkens bygning

Den senromanske korskirke
Sct. Peders Kirke rummer rester af den enskibet romansk korskirke uden tårn, opført af røde munkesten. Af kirken er også bevaret en stor del af søndre korsarms og dele af fundamenterne til resten af tværskibet og koret med apsis samt de vestlige stræbepiller fra skibet. Kirkens østparti, dvs. kor og tværskib, byggede man af kalksten. Den kan være opført i 2. halvdel af 1100-årene.
I 1. halvdel af 1200-årene fuldførte man den romanske korskirke med skibet i teglsten. Den romanske korskirke stod færdig ved midten af 1200-årene.


Det gotiske kor
I løbet af 1300-årene påbegyndtes en fuldstændig ombygning af Sct. Peders Kirke. Rundt om det gamle kor opførtes en langt større og højere tredelt korbygning på to fag. Hovedkorets østendes grundplan er særegen ved at være tegnet som syv sider af en tikant, mens begge sidekorene sluttede sig hertil med tre sider af en sekskant. Højdevirkningen forstærkes med det rige lys, der falder ind gennem de slanke vinduer med støttepiller. Dette lys er et af de vigtige elementer i den gotiske stil.


Det gotiske skib og tårnet
I første del af 1400-årene skulle man føje et tredelt skib til koret. Byggeriet kom ikke at stå på samme højde, fagene blev bredere og hvælvingerne fæstnet til konsoller. Midtskibets sydmur er
glat, mens nordmuren har triforieblændinger. Vinduer er skibet er tredelt.

Omkring 1500 forhøjedes tårnet med et nyt stokværk og fik sin nuværende formning. Begge gavle har et varieret system af blændinger. Østgavlen har fire cirkler, mens vestgavlen kun tre.


Restaureringen og omordningen

Fra 1700-tallet påbegyndtes store reparationer på Sct. Peders Kirke. Senere, i 1840’erne, var der fare for nedstyrtning af hvælvene, derfor lukkede man kirken i 1849-55. En hovedistandsættelse af kirken begyndte, men det viste sig at være utilstrækkeligt.

I 1883-85 foregik så en dybtgående restaurering under J. D. Herholdt med V. Ahlmann som konduktør. Det var vigtigt at redde bygningen, men det betydeligste formål var at føre kirken tilbage i den oprindelige form. Herholdt interesserede sig specielt for koret, og det lykkedes ham at rekonstruere koret. Ved hjælp af dygtige arkitekter, kunstnere og håndværkere lykkedes ombygningen af kirken. Bygningen, vi ser i dag, er resultat af denne restaurering.

I årene 1977-80 blev der igen foretaget ændringer og omordninger i kirkens indre. Den væsentligste forandring forgik i korpartiet. Altertavlen og de to dele af korgitteret blev fjernet. I stedet for blev der indrettet et præsteværelse og et aflukke til konfirmandforberedelse. Gulvet i midtkoret blev sænket og kirkens krucifiks blev hængt foran alterbordet.


Kalkmalerier og gravsten

Kalkmalerier
I 1880’erne stødte man under istandsættelsen af kirken på delvis bevarede kalkmalerier. Kirkens mest kendte kalkmaleri er billedet af Kong Valdemar Atterdag og dronning Helvig fra tiden kort efter 1375. Billedet viser Gud med sin korsfæstede søn og kongeparret som knæler ved siderne. Rummet mellem figurerne er opfyldt med ranker. Begge ægtefællerne har kroner, og ved siden af kongen er en latinsk indskrift. Indskriften fortæller om kongens død i 1375.

Et lidt ældre maleri end kongemaleriet er på en af korets arkadepiller. Billedet forstiller et messeoffer. En grå- og hvidklædt munk står foran alterbordet med opslået bog og kors. Han løfter i begge hænder en korsmærkat nadveroblat, mens en anden munk knæler og trækker i messeklokkens reb.

Et andet kalkmaleri er et korsnedtagelsesmaleri og viser Kristi nedtagelse af korset, støttet af Johannes og en ridder. Ridderen opfanger bloddråberne fra brystvunden med hans mund. Til venstre for korset støtter en anden ridder stigen, hvorpå en mand er krøbet op for at holde Kristi venstre arm. Maleriet er fra omkring 1425.


Gravsten
Ved restaureringen i 1880’erne omflyttedes og ordnedes de gravsten, som lå i gulvet. Der er fire karakteristiske gravsten, som er delvis bevaret.

Den første gravsten er en romansk granitsten med skråt afhuggede kanter. Det eneste udsmykning af gravstenen er et kors med skrånende arme. I 1883 blev stenen overflyttet fra Hans Hornemans gård ved Axeltorv. Stenen er nu rejst i nordre sideskib.

Den anden gravsten er en gotisk figursten af gotlandsk kalksten. I hjørnerne er der cirkler og krydsede kvadrater med kranium, knogler og slanger. Disse symboler står for død. På gravstenen er afbildet en munk og en præst. Indskriften fortæller, at stenen er rejst over to dominikanermunke og en præst. Øverst kan man se grene og et slynget bånd med vers om døden.

Den tredje gravsten er fra renæssancen og er af gotlandsk kalksten. Gravstenen over Mickil Sested og hans kone Regisse Gyldenstiern. Han døde i 1583 og hun i 1576. Stenen viser ægteparret knælende på en gravsten og under en tvillingbue. En kristusfigur står på den skarpe adskillelse i tvillingbuen. Under ægteparret står et tysk citat i gotisk skrift.

Den fjerde gravsten er med to rammeornamenter i brusbarok. Gravstenen har en vrængemaske med englehoved i midten. Øverst er et relief som viser Jesus og de Skriftkloge samt skriftsteder. Stenen over Karen Jørgensdatter, som døde i 1652 med kun 35 år. Hun var gift med borgmester Peder Seiersøn.