Sct. Michaelis kirke







Intro

Sct. Michaelis Kirke blev oprindeligt kaldt Tyske Kirke, og blev bygget til byens garnison, som hovedsageligt var tysktalende. Sct. Michaelis kirke blev indviet i 1668 og i 1700 fik den officiel status som garnisonskirke.

Kirkens historie

I 1664 påbød Frederik den 3. alle landets kirker at indsamle 2 Rigsdaler til byggeriet af en ny kirke i Fredericia, Tyske Kirke. I 1666 blev Fredericia delt i to sogne, og Tyske Sogn blev området vest for Prinsessegade, og fra 1667 blev Erritsø tillagt Tyske Kirke. Tyske Kirke blev bygget til byens garnison, som hovedsageligt var tysktalende, og til de tyske immigranter som boede i byen. Kirken blev indviet i 1668. Fra 1700 får Tyske Kirke status af garnisonskirke, men havde i praksis fungeret som dette flere år tidligere. Kirkens status som garnisonskirke betød, at den modtog offerpenge fra hvert kompagni, og desuden donerede velstående officerer ofte penge og gaver til kirken. Kirken var opdelt således at officererne sad forrest med deres familier, mens de menige sad bagerst. Ved kirkens indvielse var kirkebygningen opført i bindingsværk, og fra regnskaber og tegninger fremgår det, at den oprindelige kirkebygning var et langhus i bindingsværk, som ikke kunne måle sig med den danske Trinitatis Kirke. Først i løbet af 1700-tallet nåede bygningen det omfang, den har i dag. I 1828 fik tårnet sin nuværende udformning, og fra 1831-1834 blev der foretaget en indvendig istandsættelse. Grunden til, at der ikke var et decideret tår på hverken Skt. Michaelis eller Trinitatis Kirke var, at fjenden under en eventuel belejring ikke måtte have mål at sigte efter. Den 4. juni 1955 var kirken udsat for en voldsom brand, som medførte store ødelæggelser. En gennemgribende renovering blev derfor iværksat med Bodulf Billund fra Fredericia som ledende arkitekt.

Inventar

Kirkens inventar bærer i høj grad præg af dens funktion som garnisonskirke, idet meget af det er skænket af militærpersoner. Kun alterstagerne er fra kirkens indvielse, nemlig 1668. Altertavlen stammer fra 1834 og det samme gør prædikestolen. Der er kun ganske få epitafier i kirken, hvilket skyldes at fanerne udgjorde et epitafium for militærpersoner. Kirken har derfor været smykket med mange forskellige faner, hvilket har efterladt meget lidt plads til epitafier.