Sct. Laurentius Kirke
Træfigur, der forestiller Sct. Laurentius. Foræret af Kerteminde Håndværkerforening i begyndelsen af 1960erne.
Langskaftede støvler og kårde, som skal stamme fra de danske tropper, der jog svenskerne ud af Kerteminde i 1659.
Skipperligbærerlaugets ligbåre.
Intro
Den 24. oktober 1350 skriver en købmand fra Lübeck byen Kerteminde ind i historien, da han testamenterer 5 mark til byens kirke. Dermed er byens navn – og kirken – nævnt for første gang i et dokument.
I katolsk tid er kirken blevet viet til Sct. Laurentius, den kristne martyr, der blev ristet over en sagte ild for at få ham til at afsværge sin tro. Over indgangsdøren i våbenhuset står Laurentius og byder kirkegængerne velkommen.
At gå ned i kirken
Den første kirke på stedet er formentlig bygget omkring 1300, da gadeniveaeut lå en meter under det nuværende, hvilket forklarer hvorfor man i dag går ned i kirken. Den udhuggede granitsokkel er derfor ikke den oprindelige, men sat op som et bånd ved en stor kirkeombygning i 1870erne. Det oprindelige kirkeanlæg har været beskedent, men er i løbet af 1400-årene blevet forlænget med et treskibet kor, for til sidst at blive samlet under et mægtigt sadeltag. Det rummelige, lyse kirkerum har altså fået sine nuværende dimensioner i 1400-årene, da de to sideskibe blev færdiggjort.
Det er bemærkelsesværdigt, at næsten alt inventaret stammer fra anden halvdel af 1600-årene, da byen var økonomisk i knæ efter svenskekrigens altomfattende ødelæggelser.
Fynsk bruskbarok
Altertavler, prædikestol, epitafier, de to malmstager på alteret og den lille lysekrone er altsammen gaver fra byens borgerskab, der tilsyneladende har haft et behov for at demonstrere sin fortsatte økonomiske formåen. Resultetet er, at Kerteminde kirke i dag kan fremvise en enestående samling af fynsk bruskbarok.
"Dannebrog"
Også det ene af kirkeskibene er fra anden halvdel af 1600-årene, selv om navnet "Dannebrog" henviser til slaget i Købe Bugt i 1710, hvor 700 mand, heraf 22 fra Kerteminde, omkom, da skibet blev sprængt i luften. For at mindes de faldne fik skibsmodellen, der i forvejen hang i kirken, påmalet navnet "Dannebrog".
Det store orgel
Til det nyeste inventar hører det store orgel, der i 1938 blev skænket af den Kerteminde-fødte generalkonsul H.O. Lange, stifter af virksomheden Nordisk Fjer.
Kirkebænke og brugerbetaling
Kirkebænkene i hver ende af hovedskibet bærer vidnesbyrd om fortidens klasse- og kønsdelte samfund. Fire bænkerækker er forsynet med smukt udskårne monogrammer: MRSF-MRSM og WFF-WFM, hvilket skal læses som Markvard Rodstens Fædrene og Mødrene samt Vibeke Friis' Fædrene og Mødrene. Mændene sad sammen med alle deres kønsfæller i sydsiden, kvinderne i nordsiden. De to ægtefolk ejede midt i 1600-årene herregården Lundsgaard syd for Kerteminde.
Langt op i 1800-årene blev også de øvrige "stolestader" udlejet. Det foregik ved auktion, og pladserne nærmest midtergangen blev betragtet som de fornemste og var derfor dyrest. Denne form for brugerbetaling i kirken ophørte først i 1882.
Støvler og kårde
Højt oppe under hvælvingerne i koret hænger et stykke højst usædvanligt kirkeinventar: en træplade med et par støvler og en kårde. Ifølge overleveringen har det tilhørt en dansk officer, der i svenskeskrigen 1659 under kampe omkring kirken hårdt såret "men endnu stående på sine knæ skal have fældet eller blesseret ni svenske officerer, førend den tiende gav ham banesår."
To bårer
I våbenhuset står der to bårer, som tilhører Kerteminde Skipper- og Ligbærerlaug. Lauget blev stiftet i 1737 med det formål at hjælpe søfolk under sygdom og alderdom og sikre dem en ordentlig begravelse, og endnu lever lauget i bedste velgående. En af de traditioner, der holdes i live, er de stemningsfulde skipperbegravelser, der foregår efter de gamle laugsforskrifter.