Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Sct. Jørgens HospitalIntroHospitalsgade - gadenavn på kort fra 1768. Gaden er dog betydelig ældre. Christian IIIs hospitalDen 30. november 1558 besluttede Christian III at oprette et hospital som bolig for ældre og svage i Kolding. Byen havde tidligere haft et spedalskhedshospital: Sct. Jørgensgård, som lå i det område, hvor Sct. Jørgensgade i dag ligger, men spedalskheden var helberdt ved midten af 1500-tallet.
Sct. Jørgens Hospital, blev bygget i Hospitalsgade kort efter 1558. Hospitalet havde egen kirke og kirkegård. Kirkegårdens eksistens ophørte forholdsvist hurtigt, hvorimod hospitalskirken fortsatte med at eksistere frem til 1808.
I 1836 blev bygget et sygehusbygning øst for hospitalet, og da Sygehuset i 1880 flyttede til nye lokaler i Sct. Jørgens Gade blev sygehusbygningerne overtaget af hospitalet i 1919 og de to længer bygget sammen. Ved samme lejlighed blev hele bygningen fredet. I 1975 overtog Kolding Kommune hele bygningskomplekset. Bygningerne blev restaureret og navnet ændret til Sct. Jørgens Gård. Chr. III’s gamle hospital har lige siden fungeret som et hus for byens lokale foreninger og administreres i dag af Slotssøbadet.
Gaden huser også en af byens større turistattraktioner: Slotssøbadet. Det oprindelige ” Kolding Bad” blev bygget i 1954 og fungerede som friluftsbad. I 1972 blev en indendørs svømmehal bygget til, men i 1990 konkluderede en konsulentrapport fra Dansk Teknologisk Institut, at svømmehallen både var for gammel, for kold og for lille i forhold til tidens standard. Resultatet af rapporten og den efterfølgende politiske debat om emnet var, at koldingenserne i 1994 kunne tage ”Kolding Slotssøbad” – et badeland med alle moderne faciliteter - i brug
Blandt andre af Hospitalsgades ”ældre” beboere, er cykelsmeden P-Dahl, der har til huse i nr. 23 – 25. Paul Dahl åbnede sin forretning i Kolding i 1953 og i 1966 var den Jyllands største Cykelforretning. Ved indflytningen var der i baggården et bindingsværkshus, hvori læge Ørkild ønskede at indrette museum. Projektet var dog blevet for dyrt, og da Dahl overtog bygningerne, blev det gamle hus revet ned og erstattet af nye butikslokaler. (Heidi Vad Jønsson)
Koldings første sygehusI 1836 blev øst for Sct. Jørgens Hospital bygget et sygehus både for byen og Ribe og Vejle amter, og med denne nyopførelse fik byen således sit første egentlige sygehus. I 1880 flyttede det nye sygehus til Zahns Toft for enden af Sct. Jørgensgade og den gamle bygning blev overtaget af Sct. Jørgens Hospital.

Hospitalsgade. Kolding Stadsarkiv

Hospitalsgade 37-43. Kolding Stadsarkiv

Hospitalsgade 4. Sct. Jørgens Hospital. Kolding Stadsarkiv.