Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Scheelenborg
Intro
Scheelenborg er en af de østfynske herregårde, der har den længste historie, og den mest interessante del af den ligger tilbage i højmiddelalderen.

Herregården
I højmiddelalderen hed herregården Eskebjerg – bjerget eller bakken, hvor asketræerne vokser. Engene vest for ejendommen var indtil inddæmningerne i 1800-årene havbund, og kom man sejlende fra Odense Fjord, fandt man herregården knejsende på bakken.

Den første kendte ejer var landets militære øverstkommanderende i slutningen af 1200-årene, marsk Stig Andersen. For eftertiden står han som en af de mest markante skikkelser i dansk middelalder, og årsagen skal findes i det sagnomspundne mord i Finderup Lade. Skønt det næppe var marsk Stig, der myrdede Erik Klipping Sct. Cæcilienat 1286, lykkedes det hans politiske modstandere at få ham anklaget for kongemord og gjort fredløs. Efter at være dømt på Nyborg Slot måtte Stig Andersen flygte fra landet og søge beskyttelse hos den norske konge. Med udgangspunkt i den lille ø Hjelm i Kattegat drog han sammen med sine kampfæller på plyndringstogter rundt om i Danmark.

Da Stig Andersen døde i 1293, skulle hans lig ifølge overleveringen være ført til hans gamle kirke i Stupperup ved Eskebjerg, hvor han blev begravet ved nattetide. Det skal dog nævnes, at også andre kirkegårde gør krav på at være hans sidste hvilested.

Af mangel på beviser for at marsken var kongemorder, måtte kronen lade godset gå tilbage til marskens arvinger. Først i 1460 kom Eskebjerg tilbage til kongen, som udvidede gården og gjorde den til lenshovedsæde og stutteri for Hindsholm Len. Under Eskebjerg hørte nu fæstegården Grønlund, den senere hovedgård Brockdorff, hvis besidder førte tilsyn med kronens skove, overdrev og vildtbane ved Nordskov-Fyns Hoved. I 1603 solgte kronen Eskebjerg. Herefter voksede hovedgården støt. Jord erhvervedes fra landsbyerne Martofte, Stubberup, Nordskov og Hersnab, og gården nåede op på 176 tønder hartkorn hovedgårdstakst i 1688, hvad der er 1½ gange Glorup, som var den næststørste.

Herregården blev omdannet til baroni i 1680, efter at den tyske Friedrich von Vitting, kaldet Scheel, havde købt Eskebjerg og ændret dens navn til Scheelsborg og senere Scheelenborg. På Hindsholm samlede han et gods af anseelig størrelse, herunder øens fire kirker. Scheels datter blev gift ind i Brockdorff-slægten, som også ejede Scheelenborg, da den nyklassicistiske hovedbygning blev opført i 1843, oprindeligt udstyret med to sidefløje.

Både Scheelenborg og den anden store herregård på Hindsholm, Hverringe, ligger i dag stadig omgivet af den type landskab, der tidligere var kendetegnende for stort set alle herregårde: de store, vidtstrakte og åbne marker uden de ellers så hyppige hegn og diger. Når Hindsholm har udviklet sig i en anden retning end den gængse, skyldes det de to herregårdes politik under de store udstykninger i 1920erne.

Efter at den politiske magt i Danmark var skiftet fra godsejernes og landmændenes partier til husmændenes og arbejdernes, blev der vedtaget flere sæt love, der skulle sikre landarbejderne og husmændende i det mindste et beskedent eksistensgrundlag. Det mest vidtstrækkende var den såkaldte lensafløsningslov i 1919, der gav mulighed for lensgodsernes overgang til fri ejendom, mod at de afgav kapital og jord til staten. Pengene fra lensafløsningen gik til en jordfond, der blev brugt til udstykning og tillægslån til jordbrug. De nye statshusmænd blev ikke selvejere, men jordrentebrugere eller ogquot;statsfæstereogquot;. Staten forblev ejer af jorden, som husmanden fik overdraget brugsretten til.

Flere lensgodser undgik dog helt at afgive jord ved at købe erstatningsjord andre steder. Denne fremgangsmåde blev flittigt brugt på Hindsholm, hvor baroniet Scheelenborg opkøbte og udstykkede herregården Rørbæk syd for Kerteminde, mens Hverringe gjorde det samme med Rørbæks nabo, Hannesborg. De omkring 50 husmandsbrug, der egentlig skulle have ligget på Hindsholm, blev i stedet til Fyns største husmandskoloni i Flødstrup sogn mellem Kerteminde og Nyborg.


Historiske tildragelser
I 1200-tallets slutning ejedes Eskebjerg af den i Danmarkshistorien nok så bekendte Marsk Stig Andersen. Efter mordet på Erik Klipping i Finnerup blev han landsforvist og mistede sine besiddelser i Danmark. På øen Hjelm slog han sig ned indtil sin død i 1293. Hans forbindelse med kongemordet kunne aldrig bevises. Eskebjerg blev givet tilbage til hans søn og i de følgende år ejedes den af hans efterkommere. På Scheelenborg havde man i 1700-tallet indtægter fra sælfangst. Beboere i 1845: Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv Carl Juul Brockdorff;M;64;Gift;Bregninge sogn, Svendborg Amt;Kammerherre, besidder af baroniet Schelenborg og stamhuset Thaasing Sophie Frederikke Stinglitz;K;54;Gift;Her i sognet;Kammerherrens ?? Christian v. Juel Brockdorff;M;17;Ugift;Her i sognet;Deres søn Christian Peder Aagaard;M;50;Gift;Slesvig;Avlsforvalter Niels Nielsen;M;42;Ugift;Her i sognet;Tjenestefolk Lars Jensen Rahte;M;35;Ugift;Ærø;Tjenestefolk Hans Jensen;M;28;Ugift;Her i sognet;Tjenestefolk Lars Nielsen;M;41;Ugift;Her i sognet;Tjenestefolk Anders Nielsen;M;27;Ugift;Rise sogn, Veile Amt;Tjenestefolk Niels Larsen;M;53;Ugift;Rise sogn, Veile Amt;Tjenestefolk Lars Nielsen;M;18;Ugift;Rise sogn, Veile Amt;Tjenestefolk Hans Jensen;M;39;Ugift;Ærø;Tjenestefolk Morten Jensen;M;24;Ugift;Gundsted sogn, Ribe Amt;Tjenestefolk Lars Rasmusen;M;23;Ugift;Dalby sogn, Odense Amt;Tjenestefolk Mikkel Jensen;M;23;Ugift;Dauggaard sogn, Ribe Amt;Tjenestefolk Jens Larsen;M;37;Ugift;Her i sognet;Tjenestefolk Niels Pedersen;M;22;Ugift;Her i sognet;Tjenestefolk Peder Madsen;M;18;Ugift;Her i sognet;Tjenestefolk Hans Pedersen;M;27;Ugift;Her i sognet;Tjenestefolk Anders Jensen;M;17;Ugift;Her i sognet;Tjenestefolk Poul Nielsen;M;23;Ugift;Dalby sogn, Odense Amt;Tjenestefolk Christen Andersen;M;35;Ugift;Dalby sogn, Odense Amt;Tjenestefolk Anders Nielsen;M;16;Ugift;Frørup sogn, Svendborg Amt;Tjenestefolk Anders Hansen;M;26;Ugift;Her i sognet;Tjenestefolk Niels Hansen;M;29;Ugift;Her i sognet;Tjenestefolk Jørgen Jørgensen;M;55;Ugift;Rønninge sogn, Odense Amt;Tjenestefolk Hans Hansen;M;32;Gift;Lygum Kloster;Tjenestefolk Carl Frederik Schumann;M;36;Gift;Vandsaa sogn, Veile Amt;Tjenestefolk Frederik Johansen;M;36;Gift;?? sogn, Ribe Amt;Tjenestefolk Poul Hansen;M;36;Ugift;?? sogn, Ribe Amt;Tjenestefolk Nicoline Johansen;K;23;Ugift;Sønder??, Odense Amt;Tjenestefolk Ane Kirstine Jørgensen;K;22;Ugift;Her i sognet;Tjenestefolk Ane Kirstine Duks??;K;67;Ugift;Ryslinge?? sogn, Odense Amt;Tjenestefolk Ane Marie Martins;K;32;Ugift;Mesinge sogn, Odense Amt;Tjenestefolk Aplone Marie Hansen;K;27;Ugift;Aasum sogn, Odense Amt;Tjenestefolk Ane Katrine ??datter;K;20;Ugift;?? sogn, ribe Amt;Tjenestefolk Maren Hansen;K;27;Ugift;Mesinge sogn, Odense Amt;Tjenestefolk Ane Kirstine Larsen;K;44;Ugift;Her i sognet;Tjenestefolk Mette Marie Lorensen;K;49;Ugift;Bregninge sogn, Svendborg Amt;Tjenestefolk Dorthe Andersen;K;40;Ugift;Her i sognet;Tjenestefolk Marie Schutter;K;40;Ugift;Her i sognet;Tjenestefolk Karen Bollette Olsen;K;19;Ugift;Kjerteminde;Tjenestefolk Juliane Sophie Pedersen;K;16;Ugift;Odense;Tjenestefolk Ane Pedersen;K;21;Ugift;Verrø?? paa Thaasing, Svendborg Amt;Tjenestefolk Ane Larsen;K;36;Ugift;Mesinge sogn, Odense Amt;Tjenestefolk Karen Jensen;K;62;Ugift;Bregninge sogn, Svendborg Amt;Tjenestefolk Petra Marie Klingberg;K;16;Ugift;Kjerteminde;Tjenestefolk Ane Kirstine Jensen;K;40;Ugift;Kjørby?? sogn, Odense Amt;Tjenestefolk Lars Rasmusen;M;27;Ugift;Revninge sogn, Odense Amt;Tjenestefolk Jens Nielsen;M;22;Ugift;Lundby sogn, Svendborg Amt;Tjenestefolk Julius Larsen;M;19;Ugift;Viby sogn, Odense Amt;Tjenestefolk

Bemærkninger til navnet
Scheelenborg hed altså oprindeligt Eskebjerg. Hovedgården er nævnt første gang imellem 1366 og 1387 i formen 'Eskebierig'. Forledet kommer af gl.da. 'æski', der betyder bevoksning af ask. Fra 3/12 1680 kaldtes gården så for Scheelsborg, efter ejeren Fr. von Vittinghof (Scheel). Senere blev gården da kaldt Scheelenborg.

Ejerrække
1280 Stig Andersen (Hvide) 1370'erne Fikke Moltke o. 1460 Kronen 1603 Aksel Brahe 1640 Oluf Daa og Jacob Lindenov 1664 Erik Krag 1671 Fr. von Vittinghof (Scheel) 1691 Schack von Brockdorff 1784 W. von Stieglitz-Brockdorff 1811 C. Juel-Brockdorff 1982 K.K.Kristiansen 1985 K.K.Kristiansen Fælles ejer med nabogården Brockdorff Under baroniet Scheelenborg 1680-1923

Litteratur

Ved indkørslen til hovedbygningen.


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Scheelenborg.