Schackenborg og Møgeltønder


Møgeltønder. Møgeltønder


Schackenborg. Schackenborg

Intro

Schackenborg Slot ved Tønder hed i middelalderen Møgeltønderhus og tilhørte biskoppen af Ribe. Feltherren Hans Schack overtog borgen i 1661 og omdøbte den Schackenborg. Schackenborg var i slægten Schacks eje i 11 generationer, 1676-1924 som grevskab...

Schackenborg Slot ved Tønder hed i middelalderen Møgeltønderhus og tilhørte biskoppen af Ribe. Feltherren Hans Schack overtog borgen i 1661 og omdøbte den Schackenborg. Schackenborg var i slægten Schacks eje i 11 generationer, 1676-1924 som grevskab. I 1978 overdrog lensgreve Hans Schack godset til Prins Joachim, der overtog driften i 1993. Hovedbygningen er et trefløjet barokanlæg, opført af Hans Schack i 1660’erne. Barokhaven blev renoveret for den såkaldte folkegave til Prins Joachims og Prinsesse Alexandras bryllup i 1995. Den kan ses på rundvisninger om sommeren. ''Passer til en prins'' En dansk herregård er normalt opbygget som en forvokset bondegård, så herremanden kan se kostalden fra stuen. Men ikke Schackenborg. Den første grev Schack nedlgade herregårde og lejede jorden ud til bønderne. I 200 år levede greverne af lejeindtægterne. En senere greve begyndte at købe gårde op i omegnen, da bønderne blev selvejere i 1873. Kun derfor findes der i dag et Schackenborg gods med flere spredte gårde. Landsbyen Møgeltønder er lige så usædvanlig. Omkring kirken ligger gårde i klynger, men mellem dem og slottet strækker sig den snorlige slotsgade med 1700-talshuse til håndværkere og godsfunktionærer. Schackenborg og Møgeltønder ligner mere en fyrsteby i udlandet end en dansk herregård og landsby. Byen passer til en prins.