Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Sankt Albert på Ærø
Intro
Sankt Albert var et forsvarsanlæg fra vikingetiden. På stedet blev der i begyndelsen af 1300-tallet opført en kirke. Kirken har aldrig tilhørt noget sogn, men var sandsynligt en kirke for hertugens familie på "Gråsten".

Fæstningen
Sporene efter Sankt Albert Fæstningen er i dag et trapez-formet befæstet område, der har haft til formål at beskytte mod angreb primært fra søsiden. Anlægget er bygget ovenfor en meget stejl kystklint ud mod bugten. Mod landsiden har en grav samt en vold beskyttet anlægget mod angreb. Fæstningen har været i brug indtil et tidspunkt i 1200 tallet, og har derefter mistet sin funktion. I 1300-tallet er der på stedet blevet bygget en kirke og anlagt en kirkegård, der har været brugt indtil 1530'ernes reformationstid. Herefter er den revet ned og og materialerne er i etaper blevet genbrugt i opførelsen af Rise kirke ikke langt derfra.


Sankt Albert
Sankt Albert eller Sankt Adelbert blev født i Bøhmen i år 956. Han blev som dreng overdraget i ærkebiskoppens varetægt, og blev i en alder af 24 valgt som biskop i Prag. Her mødte han en del modstand, og tog i 990 til Rom, hvor han fik gode forbindelser til den tysk-romerske kejser og til pavehoffet. I 993 vendte han tilbage til Prag, hvorfra han grundlagde et kloster og fortsatte med sit missionsarbejde i Ungarn. Stridigheder med den bøhmiske adel tvang Albert til igen at tage til Rom, hvorfra han begyndte at missionere blandt hedningene i nord. Efter en pilgrimsfærd til Frankrig tog han med to munke til Gdansk-området, der dengang var prøjsisk, for at missionere. Her mistænktes han for at være spion for Polen, og da gruppen nægtede at opgive deres mission, blev de dræbt 2. april 997.

Helgenen
Albert blev begravet i domkirken i Gniezno, i Polen. Tre år efter hans død blev han gjort til helgen, og fik et alter i en kirke i Rom. Sankt Albert fik ry for at udvirke mirakler og i 1039 blev han bragt tilbage til Prag, hvor han under navnet Sankt Vojtech har ligget begravet siden. Han regnedes i middelalderen for en vigtig helgen i det nuværende Tyskland og Østeuropa.

Dyrkelsen af Sankt Albert som helgen vandt aldrig rigtig indpas i Norden, og Sankt Alberts Kirke på Ærø synes at være den eneste af sin slags i Danmark.


Fortidsmindet
Sporene efter Sankt Alberts fæstning og kirkegård begrænser sig i første omgang til en lav jordvold, under en meter i højden. Jordvoldens tre sider ligger ud til en klint ved havet, og det formodes, at den fjerde og østlige side af volden er styrtet i havet på et tidspunkt. Under en mindre undersøgelse i 1982 fandtes der rester af tegl og mørtel samt en enkelt mønt. Den senmiddelalderlige mønt viste sig at stamme fra det østfranske Savoyen. Der findes ingen bevarede samtidige kilder, der kan fortælle om stedets funktion og betydning.


Arkæologi
I 1995-1996 bliver en omfattende arkæologiske undersøgelse foretaget. Her blotlagdes spor af en kirkebygning med sidebygninger samt en kirkegård fra 1300-tallet. Kirken og kirkegården er lagt indenfor volden af det endnu ældre fæstningsanlæg. Udgravningen medførte et fund af mønter og andre metalgenstande. De fleste af mønterne dateres til tiden omkring 1300-tallet. Af andre fund fra udgravningen kan nævnes: nøgler, bronzespænde og to jernspænder, fiskekroge, skår fra lerkar samt forskellige dyreknogler.

Under udgravningerne viste det sig at kirken har været en langhusbygning på ca. 85 m2 med to sidebygninger. Kirken har været bygget af tegl, på et fundament af kampesten. Under udgravningen dukkede også kirkens lille alterklokke op. Den er lavet af bronzemalm og dateret til ca. 1275-1325.

Ifølge kilder skal sten fra Sankt Alberts kirke være brugt ved udvidelsen af den nærliggende Rise Kirke i slutningen af 1600-tallet. De sidste rester af kirken blev fjernet ved rydninger i 1800-tallet, hvor kalk, mursten og tagsten blev kørt væk.

Kilde: Jørgen Skaarup: Øhavets Middelalderlige Borge og Voldsteder
og Jørgen Skaarup: Ærøs Sankt Albert - kirke og fæstning


Litteratur

Ærøs Sankt Albert