Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Sanderumgård
Intro
Sanderumgård ligger i landsbyens Davindes ejerlav. Her formodes den at være opstået som enestegård i skoven, da navnet betyder ’sand’ og ’(skov)rydning’. Første gang vi hører om Sanderumgård er i 1394.

H.C. Andersen
H.C. Andersens besøg på Sanderumgård
H.C. Andersen besøgte Sanderumgård den 2. august 1832. I et brev til Edvard Collin den 3. august 1832 kan vi læse, at Andersens betagelse af haven – modsat andre poeters – var begrænset:
”Igaar saae jeg Sanderumgaards Have. Vor Herre maa vide hvor Moelbech og de andre Poeter (af samme Rang) kan have sværmet og poetiseret saadan for den; Haven er smuk, men der ere hundrede som den. Vinds som eie den, vare saa artige at invitere mig til sig, igjen naar jeg kom til Fyen.”

Når H.C. Andersen ikke giver udtryk for den samme begejstring som de andre poeter, skyldes det sikkert, at haven var i forfald, da premierløjtnant Vind overtog godset i 1827. Den tidligere ejer, Bülow, havde haft mange gartnere ansat på godset; men i hans sidste år var haven ret forfalden.


Herregården
Sanderumgård udviklede sig til en middelstor hovedgård, med god eng og en god mølle. Sanderumgård havde i begyndelsen af 1700-tallet fælles ejer med Vejrupgård og Sellebjerg, og atter med Vejrupgård 1885-1918. Hovedbygningen er opført 1870-72, avlsgården er fra o. 1870, omend herskabsstaldene foran hovedbygningen er ældre.

Sanderumgård var fra begyndelsen en adelig hovedgård. Fra ca. 1470-1580 lå den dog under kronen. Siden 1580 har gården været på adelige hænder. I 1793 blev Sanderumgård overtaget af Johan Bülow. Bülow havde været kammerjunker, kammerherre og marskal hos kronprins Frederik, den senere Frederik d. 6. Han faldt i unåde, og trak sig tilbage til Sanderumgård, hvor han med stor ihærdighed gik ind på at skabe en moderne herregård.

Begtrup skriver følgende:
Gaardens Ejer Hs. Excellence Geheimeraad Bülow, har meget forbedret og forskjønnet Ejendommen. Omkring Hovmarkerne er Riisgjerderne (flettede hegn) afskaffede, og i det (deres) Sted plantet Piil og andre nyttige hegnsplanter, saa at fra Gaarden kan der nu aarlig sælges for nogle hundrede Rigsdaler Gjerdsel (pilegrene til hegn), hvorpaa der tilforn (tidligere) var Mangel. Ligeledes har Geheimeraaden benyttet den lille Davinde Bæk og ledet den saaledes, at Gaardens Enge kan sættes under Vand efter behag, (vande engene for at øge høudbyttet)... Et stort Udføre (morads) ved Gaarden er blevet udtørret. ... Ved at fragrave Vandet og lede det i kanaler, er dette Udføre omdannet til et smukt engelsk Anlæg.

Haven
Dette ’smukke engelske anlæg’ er senere beskrevet som en af Danmarks mest interessante romantiske haver, måske kun overgået af Frederiksberg Have. I Sanderumgårds have, etablerede Bülow en række elementer: Et ’memento mori’ (’ihukom døden’) i form af en lille hytte kaldet ’Tankefuld’. Desuden rejstes en kæmpehøj med bautasten, en Panstatue, store vaser, kanaler, broer og øer, samt et lysthus ’Sommerlyst’. Endelig anlagdes stier, som sikrede, at man kom den rigtige vej gennem haven, og mødte ’overraskelserne’ på den rigtige måde. I haven plantede Bülow mange udenlandske træer og planter, og Begtrup bemærker, at haven er at ansee som en nyttig Planteskole, hvorfra Træerne udplantes i Skoven, ..og afgives med rund Haand til (beboerne i) Omegnen. Haven har ikke været vedligeholdt i sin helhed, men de væsentligste elementer er dog bevaret. Sanderumgårds ejere arbejder på at genskabe haven med henblik på derefter at åbne den for offentligheden.

Du kan læse mere om Sanderumgård og den romantiske have her



Historiske tildragelser
Johan Bülow, der ejede Sanderumgård fra 1793, havde, før han slog sig ned som godsejer på Fyn, været kammerjunker, kammerherre og marskal hos kronprins Frederik (senere den VI). Bülow havde stor interesse for sin samtids videnskab og kunst,og megen støtte til disse formål udgik i hans ejerperiode fra Sanderumgård. Efter en tid at have været i unåde ved hoffet, blev Bülow i 1808 udnævnt til geheimekonferensråd og 1817 ridder af elefanten. Det var Bülow, der anlagde den 40 tdr.ld. store park med de romantiske lysthuse Tankefuld og Sommerlyst. Beboere i 1845: Navn; Køn; Alder; Civilstand; Morthen Luther Kork; M; 28; Ugift; Ullebølle, Svendborg Amt; Forvalter Georg Albert Demant; M; 26; Ugift; Odense; Gartner Petrine Lovise Andersen; K; 27; Ugift; Haastrup, Svendborg Amt; Huusholderske Margr. Elisa Jønch; K; 26; Ugift; Gjettorf, Ekernförde; Meierske Maren Povelsdatter; K; 27; Ugift; Røslinge; Bryggepige Gjertrud M. Sørensdatter; K; 24; Ugift; Kjerum, Assens Amt; Kokkepige Mette Kirst. Andersdatter; K; 24; Ugift; Eiby ved Odense; Malkepiger Johanne Madsdatter; K; 33; Ugift; Rolfsted; Malkepiger Else Kirstine Hansdatter; K; 23; Ugift; Ringe; Malkepiger Kirsten Petersdatter; K; 25; Ugift; Rolfsted; Malkepiger Jens Frandsen; M; 16; Ugift; Fraugde; Dreng Rasmus Larsen; M; 16; Ugift; Flødstrup, Svendborg Amt; Dreng Johan Andersen; M; 19; Ugift; Odense; Møllerlærling Wilhelm Petersen; M; 28; Ugift; Høiby; Møllersvend Anders Rasmusen; M; 35; Ugift; Rolfsted; Avlskarl Hans Nielsen; M; 24; Ugift; Ringe; Arbeidskarl Rasmus Nielsen; M; 26; Ugift; Paarup; Arbeidskarl Lars Andersen; M; 29; Ugift; Brylle; Arbeidskarl Hans Chr. Jensen; M; 22; Ugift; Fraugde; Arbeidskarl Hans Mortensen; M; 33; Ugift; Hesseager; Arbeidskarl Anders Petersen; M; 31; Ugift; Allerup; Arbeidskarl Anders Petersen; M; 35; Ugift; Giislev; Arbeidskarl Steffen Knudsen; M; 62; Ugift; Næraae; Rygter Chrestian B. Wadenschab; M; 14; -; Fraugde; Dreng

Bemærkninger til navnet
Sanderumgård er nævnt første gang i 1394 i formen Sandrum. Navnet har samme oprindelse som Sanderum i Sanderum sogn. Forledet er sand, efterledet er gl. dansk rum, der betyder rydning.

Ejerrække
1394 Tue Skytte 1468 Kjeld (Pedersen) Kronen 1580 Hans Skovgård ca.1615 Hans Johansen Lindenov 1642 Sivert Urne 1661 Hans, Jørgen og Knud Urne hver en part. Gården herefter delt i flere parter ca.1700 Hans Due og Erik Skeel hver en halvpart 1708 Hans Brockenhuus v. Løwenhielm 1740 Matthias Leth 1793 Johan Bülow 1828 Chr. Vind 1985 Erik Vind Fælles ejer med nabogårdene Selleberg 1708-1740 og Vejrupgård 1885-1918

Litteratur

Hovedgården Sanderumgård


Stereofotografi. Sanderumgård


Farvelagt tryk. Sanderumgårds have


Fredet bygning: Havehuset på Sanderumgård


Farvelagt tegning. Sanderumgårds have.


Farvelagt kobberstik. Sanderumgårds Have


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Sanderumgård


Hovedgården Sanderumgård


Haven til hovedgården Sanderumgård