Saltværk


Der var en træledning samt et gangbræt indtil værket, kullene og saltstenene kørtes også med trillebør på en improviseret bro fra skibene direkte til værket.

Intro

Indtil 1888 lå her et saltværk. Salt var så dyrt at købe, set i forhold til indtægterne ved salg af fisken, at de fattige fiskere blev fristet til at smugle saltet.

Saltværk

Indtil 1888 lå her et saltværk, der ikke blot forsynede øen, men også eksporterede til Ringkøbing, Varde, Ribe og Holsten.
Salt i forbindelse med opbevaring eller salg af fisk har altid hørt sammen, idet fisken nødvendigvis måtte saltes også til eget behov for vinteren. Saltet var så dyrt at købe, set i forhold til indtægterne ved salg af fisken, at de fattige fiskere ofte havde svært ved at få råd til at købe salt. Tolden på salt var ganske høj og handelen var i lang tid monopoliseret, dette fristede fiskerne til at indsmugle saltet.
Tolden var stadig høj på salt, og smugleriet fortsatte, men endelig i 1838 får apotekets bestyrer, J. P. Fischer, på Fanø den 7. august tilladelse til at anlægge et saltværk i Nordby, og "at maa sælge det fra bemeldte Raffinaderi fremstillede Salt til alle og enhver i store og smaa Partier".
Foruden mesteren selv arbejder der 9 mand plus 8 - 9 daglejere i værket. Fischer havde selv et par skibe, der hentede saltstenene og kullene hjem, og med et par mindre fartøjer afskibede han salt og kul til Ringkøbing, Varde, Ribe og byer i Slesvig-Holsten. Han anlagde også en smedje, så hans samlede virksomhed gav arbejde til mange mennesker.
Brødrene C. V. Kolvig, Nordby, og konsul Fr. Kolvig, Ribe, købte i 1855 de tre fjerdeparter og driver værket fra 1855 til 1875. de drev også et betydeligt skibsrederi.
Under Kolvig blev virksomheden endnu større og man solgte også salt til fiskepladserne langs Vestkysten.
C. Kolvig blev senere Nordbys første postmester, han boede i lejligheden ved Saltværket, hvor også postkontoret var.
I den tid kom der af og til skibe fra Lissabon med salt, som var befragtet af Kolvig. Saltstenene hentedes i Bristol kanalen i egne skibe, ligesom kul, og da de senere anlagde et kalkbrænderi – kalkværk med ovn og tilbygning, nord for saltværket, indførtes også kalksten.
Saltværket lukkede i 1888
Kilde: Mitfanoe.dk