Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Saltofte
Intro
Saltofte er nævnt første gang 1491 i formen Saltoffte. Forleddet er sald, som betyder solgt. Efterleddet er ’-toft’, der betyder ’det af fællesskabet undtagne, til bebyggelse med mere beregnede areal, der tilkom hver gårdejer i en by’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Som normalt for kystejerlav er Saltofte placeret i det inderste hjørne af sit ejerlav. Grænsen mod Assens har et reguleret præg. Formentlig har købstaden ekspanderet ind over den naturlige grænse. Ud mod kysten opstod i løbet af 1700-tallet et selvstændigt fiskeleje Thorøhuse. I 1806 var der 18 fiskerhuse i byen, hvoraf 7 var selvejere med jord til en kos græsning. De fleste hørte under Frederiksgave gods (Hagenskov). Saltofte havde i 1688 trevangsbrug og et dyrket areal på 473 tdr. land. Byen takseredes i 1684 til 88 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 86 tdr. htk. Saltofte stjerneudskiftedes i 1777, og siden er 2 gårde udflyttede. Godsejere og selvejere Skt. Knuds Kloster erhvervede 1 gård i Saltofte af Anders Brabæk. I 1491 bekræftedes det tillige at en gård i Saltofte tilhørte Kærum kirke. Under kronlenet Hagenskov hørte i 1583 6 gårde, hvoraf 2 var selvejere. I 1664 var kronens samlede andel 12 ud af 16 gårde. Adelen var forholdsvis ringe repræsenteret. En gård under Ivernæs (Wedellsborg) fulgte ved arvedelingen Kærsgård delen. I 1664 var næsten alt adelsgodset (3 gårde og 5 huse) samlet under Brahesborg. Efter Hagenskovs overgang til adelsbesiddelse i 1667 ejede godset fortsat 8 gårde i 1778 (heraf 7 egaliserede), Brahesborg (Barløsegård) ejede på denne tid 4 gårde, medens Skovgårde ejede 2 gårde. I 1806 bestod byen af 13 fæstegårde 1 selvejergård samt 15 huse. Endnu i 1844 var fæstegodset stort set intakt, men inden 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i 1600-1700-tallet var 15-16 og steg kun svagt til 17 i det 19. årh. Antallet af huse var allerede højt i 1700-tallet, hvor fiskelejet Thorøhuse tillige opbygges. Ekspansionen her var voldsom, og i 1950 beskrives Thorøhuse som en bymæssig bebyggelse med i alt 81 husstande. I selve Saltofte var ekspansionen mere behersket og befolkningsstigningen fra 1787 til 1901 ligger under det normale. Gårdene var i 1684 forholdsvis små og af ret ensartet størrelse. Trods forskelle i landgilden opgav 12 gårde i 1664 samme udsæd. Det regulerede præg forstærkes ved lodsejervise egaliseringer ved udskiftningen.

Areal
Incl. Torøhuse. Dyrket areal 1688: 473 tdr. land.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1777

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning i den sydlige del af byen. Resten er blokudskiftet og strimmeludskiftet.