Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Sallinge
Intro
Sallinge er nævnt første gang 1231 som herredsnavn i formen Salængheret. Forleddet i landsbynavnet er enten afledt af navneordet sal eller tillægsordet sul, der betyder bleg. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 847 ha store ejerlav var i 1688 48% opdyrket. Byen havde da treårig rotation i 7 vange (+ en mark i årlig drift) i dyrkningsfællesskab med den lille udflytterby Sallinge Lunde (1664: 2 gårde og 1 mølle). Byen takseredes i 1684 for 131 tdr. htk. mod 158 tdr. i 1844. I 1664 takseredes byens skove for ikke mindre end 76 svins olden. Syd for Sallinge vidner marknavne på Frenderup (1682) om en nedlagt landsby. Da Sallinge er koblingsplaceret på tværs af Sallinge Å, kan det tænkes, at Frenderup er flyttet ind til en større centralbebyggelse. Af det oprindeligt større ejerlav er hovedgården Gelskov udparcelleret. Den nævnes allerede fra 1400-tallet. Sallinge stjerneudskiftedes i 1795, og siden er 8 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1354 skødede Jacob Carlsen til Vejstrupgård sit gods i Sallinge og Sallinge Lunde til Thomas Jensen af Gildersig. I 1392 nævnes en væbnergård i Sallinge. Endnu i 1664 optræder en gård på 25 tdr.htk. med 2 huse og skov til 36 svins olden - formentlig den tidligere hovedgård. I 1478 erhvervede Maribo Kloster 1 gård i Sallinge, måske den gård der i 1664 lå til Sct. Jørgens Hospital. I øvrigt er der ikke spor af kronbesiddelser bortset fra en gård i Sallinge Lunde, som kronen i 1581 bortmageskiftede til Fjellebro. I 1664 var nabohovedgården Gelskov kun repræsenteret med 2 gårde og 3 huse. Blandt den øvrige adel må nævnes Sandholt med 9 gårde og 6 huse. I 1774 havde Gelskov samlet 20 gårde i Sallinge og Sallinge Lunde. Formentlig hele ejerlavet bortset fra 1 gård til Brobygård. De to godser forenedes imidlertid i 1783 under grevskabet Muckadell, og frasalget af fæstegodset begyndte først i 1916. Landsbyens udvikling Antallet af gårde falder fra 20 til 16 mellem 1664 og 1688 uden at det er muligt umiddelbart at forklare fænomenet. I forbindelse med en egalisering sidst i 1700-tallet (htk. 6-3-3-0 tdr) stiger gårdtallet til 23 (inkl. Sallinge Lunde) og dette niveau holder sig herefter frem til 1903. Hustallets ekspansion i det 19. årh. har beskedent omfang og befolkningstallet er atter for nedadgående inden 1901. Sallinge var herredsby og herredstinget afholdtes i middelalderen i selve Sallinge.

Areal
Inkl. Sallinge Lunde: 847 ha. heraf opdyrket i 1688: 48%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1795

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning. Stjernefigur nord og sydøst for byen - blokfigur i de øvrige arealer.


Sallinge Kro