Sakskøbing sukkerfabrik


Saxkjøig Sukkerfabrik


Siloerne ved Saxkjøbing Sukkerfabrik


Fabrikken efter lukningen


Fabrikken efter lukningen

Intro

Sakskøbing sukkerfabrik er opført 1909-10 og fungerede indtil 1991 hvor sukkerproduktionen blev indstillet.

Fabrikkens historie

Ønsket om en sukkerfabrik i Sakskøbing opstod i 1909, hvor en kreds af landmænd mødtes med storkøbmanden i Sakskøbing Fritz Rasmussen, da man gerne ville have en sukkerfabrik i nærområdet, da man så den udvikling der var i dyrkning af sukkerroer. I løbet af 1909 fortsætter arbejder med planerne, herunder aftale om placering, som blev øst for i byen i Sakskøbing landsogn og tæt ved banen. Desuden sørgede man for, at det blev muligt at lægge til med roetransporter i havnen, samt at anlægge roebaner. Alt i alt de fornødne betingelser for at en moderne fabrik kunne fungere tilfredsstillende. I august 1909 begyndte man anlæggelsen af fabrikken med H.C. Glahn, Nykøbing F. som arkitekt., og den 10. oktober 1910 kom snittemaskinerne i gang med de første roer. Den officielle indvielse fandt dog først sted den 16. september 1911. I årenes løb udvidedes fabrikken med adskillige tilbygninger, hvoraf grunden til den første blev lagt allerede i juli 1911, og i årene 1960 til 1965 gennemførtes større ombygninger og moderniseringer, og der bygges den 6 etagers høje styksukkerfabrik, kaldet ”pakkeriet” med tilhørende siloer, samt i 1967 et tørreri til tørring af roeaffald og lucerne. Efter roekampagnen i 1991 meddelte DDS i december, at man var nødt til at indstille sukkerproduktionen på Saxkjøbing Sukkerfabrik. Fabrikken fortsatte imidlertid og den 22. juli overførtes al sukkerekspediton fra Dan Sukker i København til Saxkjøbing Sukkerfabrik, som 1. januar 1993 fik navnet, Dansukker, Sakskøbing. I 2001 blev bygningerne solgt til en privat investor, og bygningerne blev renoveret og udlejet til erhvervsvirksomheder. Hovedbygningen er også blevet brugt til kulturelle arrangementer som ”Lys over Lolland”. For byen og egnen fik etableringen af sukkerfabrikken stor betydning, og gav et vældig skub fremad i den industrielle udvikling, som tilføre byen kapital og arbejdskraft der medførte opførelse af flere boliger, et stigende handelsliv og mere håndværk og industri. For at kunne modtage roetransporter ad vandvejen blev det nødvendigt at udvide havnen.
Til sukkerfabrikken blev tilknyttet et net af smalsporede baner, roebanerne, der i 1952 omfattede i alt 100 km spor. Et jernbanenet der fortsatte til op i 60’erne, hvor traktorer og lastbiler overtog transporten.