Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Sørup
Intro
Sørup er nævnt første gang 1302 i formen Suthorp. Kilden kan dog også referere til et andet Sørup. Landsbyen har navn efter Sørup Sø, idet forleddet er navneordet sæ, som betyder sø. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggendeSørup opmåltes ved udskiftningen under ét med udflytterbyen Rødskebølle. De to landsbyer blev egaliseret under ét i 1700-tallet. Sørup takseredes i 1684 til 144 tdr. htk. Ejerlavets skove takseredes til 153 svins olden i 1664.

Af det oprindelige ejerlav er i kystskovbæltet udparcelleret Kogtved og imod øst udflytterbyen Rødskebølle. Nabohovedgården Hvidkilde har gjort flere indhug i ejerlavet. I 1572 hedder det således, at en Kohave er afryddet og indgrøftet til Hvidkilde.

Sognet var tæt knyttet til Sct. Jørgens Gård ved Svendborg. I 1572 havde præsten bolig på Skt. Jørgens Gård. Senere blev der bygget en præstegård umiddelbart op til hospitalet. Sørup havde i 1682 trevangsbrug i et dyrkningsfælles skab med Rødskebølle. Sørup blokudskiftedes i 1773, og hovedparten af byens gårde flyttedes straks ud.

Godsejere og selvejereAllerede i 1302 omtales en væbner Jens Nielsen af Sørup. Sønnen Lars Jensen overdrog i 1332 sit gods i Sørup sogn til Skt. Jørgens Gård (spedalskheds-hospital). I 1664 havde Skt. Jørgens Gård da også 7 gårde i Sørup, som Hvidkilde havde i forsvar. Hvidkilde selv havde i 1664 8 gårde og 2 huse. I 1781 havde Hvidkilde samlet 28 gårde i Sørup og Rødskebølle, det vil sige hele bebyggelsen på nær præstegården, og gårdene var da egaliseret på 5-5-0-0 tdr. htk. Endnu i 1844 lå godset samlet under Hvidkilde, men i 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet.

Landsbyens udviklingAntallet af gårde var i 1500-1600-tallet 26-27, men faldt i løbet af 1700-tallet til 21-22 i forbindelse med en egalisering (og hovedgårdsekspansionen). Overgangen til selveje ledsagedes af markant vækst i gårdtallet, medens hus- og befolkningstallet eksploderede i forbindelse med ejerlavets inddragelse til forstadsbebyggelse for Svendborg. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen egaliseredes inden 1781. I 1572 omtales Sørup Øster Balle (bydel) med 17 gårde.


Areal


Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1773

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Sørup Kirke. Billede fra DIS Danmark