Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Søndre Longelse
Intro
Sdr. Longelse er nævnt første gang 1469 i formen Syndre liunigelse. Forleddet er en form af navneorden liung, der betyder lyngbevokset område. Efterleddet er ’-hals’, der almindeligvis betyder smal sænkning i højdedrag.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 656 ha store ejerlav var i 1688 35% opdyrket. På grund af det nære fællesskab med Nr. Longelse må opdyrkningsprocenten dog tages med forbehold. Sdr. Longelse havde tovangsbrug og takseredes i 1688 til 90 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 89 tdr. Nørre og Sønder Longelse har karakter af en delt adelby, der på grund af den langstrakte uregelmæssige bytomt næsten er sammenbyggede. De to byer opfattedes derfor under ét. Sønder Longelse omtales første gang i 1469 i forbindelse med en rebningsforretning. Enestegården Bønneløkke syd for byen omtales fra 1600-tallet. Sdr. Longelse blokudskiftedes i 1802, og siden er 6 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Allerede i 1200-tallet havde kongen besiddelser i Longelse. I 1510 var Tranekærs andel 5 selvejergårde og 3 fæstegårde. Omkring 1450 erhvervede Skt. Knuds Kloster gods i byen. Hertil kom 1 præstegård og 1 kirkegård, men Longelse (Sdr. og Nr.) synes dog ved reformationen at have været domineret af adelsbesiddelser. Indtil 1472 havde Fårevejle 2 gårde i Longelse. I perioden fra 1579 til 1642 erhvervede kronen 2 gårde og 3 bol i Longelse, og i 1664 var kronens andel (inkl. præste-, kirke- og klostergods) på 14 gårde og 8 huse, medens den indensogns hovedgård Møllegård havde 4 gårde (foruden enestegården Lysemose) og Nedergård havde 3 gårde. Da Tranekær bortsolgtes i 1672 medfulgte 10 gårde, 2 bol og 1 hus i Longelse. I 1766 var Tranekærs andel fortsat 10 gårde og 15 huse. Søvertorp havde i 1806 7 huse i Longelse. I 1844 var Tranekærs gods i Sønder Longelse fortsat intakt, og endnu i 1903 var der et stort antal fæstehuse i byen. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i hele Longelse synes at falde fra 1610 til 1664 formentlig i forbindelse med hovedgårdsekspansion. I Sdr. Longelse falder gårdtallet fra 16 i 1688 til 14 i 1903. I 1875 oprettedes Havgård ved sammenlægning af gårdene Bosgård og Havgård. Hus- og befolkningstallet stiger i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje. Gårdene var i 1684 forholdvis små. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
656 ha heraf opdyrket i 1688: 35%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1802

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i figur.