Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
SøndersøIntroSøndersø er nævnt første gang 1180 i formen Sundrus. Efterleddet kan være en afledt af ordet rud, som på svensk betyder kokasse, hob, dynge. En anden mulighed er, at efterleddet er røs, der betyder stendynge. Det sandsynligste er sundræ, der betyder søndre.LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Af det 915 ha store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 70% opdyrket. Som følge heraf takseredes byen meget højt til 279 tdr. htd. mod 189 tdr. i 1844. Søndersø havde i 1682 alm. trevangsbrug. Af det oprindeligt meget store ejerlav er udparcelleret udflytterbebyggelse, Serup og hovedgården Dallund. Mod syd udskilte Dallund Søndersø Skov som et hovedgårdsenemærke, der i 1664 takseredes til ikke mindre end 200 svins olden. Allerede da var angrebene på skolen imidlertid i gang. 1664-matriklen omtaler 'Søndersø Skovhuse', 3 små bol og 1 hus, 'bygget, hvor skoven er forhugget'. I 1769 havde Dallund 4 gårde á 2 tdr. htk. i Søndersø Skov. I 1800-tallets midte opførtes avlsgården Zastrov i det tidligere skovenemærke. Søndersø stjerneudskiftedes år 1800. To gårde flyttede ud i forbindelse med udskiftningen, flere senere.
Godsejere og selvejere
Søndersø tilhørte i 1100-tallet kronen, der imidlertid senere må have afstået den. I 1537 lå der i byen kun 1 selvejergård og 1 hus under kronlenet Rugård. Byen husede i 1400-tallets 2. halvdel en væbnergård, men besiddelsesforholdene var i øvrigt meget spredte.
I 1405 skænkede Zabel Kirkendrup to gårde i syd til en messe i Vor Frue Kirke i Nyborg. Ved et skifte i Ulfeldt familien i 1383 optræder 1 gård i syd. Via flere mellemled havnede den i 1474 hos Bent Bille. Ved skiftet efter Bent Billes hustru, Ermegård Frillesdatter, optræder yderligere en gård i syd.
Skt. Hans Kloster i Odense erhvervede 1 gård i senmiddelalderen. Byen domineredes dog på dette tidspunkt af egnens godser. Enggård (Gyldensteen) besad i 1520 3 gårde, Margård i 1499 en enkelt gård, mens Dallund naturligt nok lå i spidsen med 11 gårde år 1500. O. 1627 var Dallunds andel øget til 19 gårde (foruden 1 gård i Søndersø Skov). I midten af 1600-tallet opløstes godset imidlertid for alle vinde og i 1664 mærkes som lodsejere især Langesø (7 gårde) og Margård (4 gårde). Omkring 1770 havde Dallund atter samlet 26 gårde, mens 6 gårde lå under Margård. Også disse erhvervedes imidlertid af Dallund, der endnu i 1844 holdt hele byen samlet. Overgangen til selveje var afsluttet inden 1903.
Landsbyens udvikling
Fra 1511 til 1700-tallets slutning svinger gårdtallet mellem 36 og 39, formentlig på grund af en række småbol på grænsen til gårdklassen. Blandt de 39 gårde i 1664 var således 4 bol på 2-3 tdr. htk. I forbindelse med lodsejervise egaliseringer inden 1770 nedsattes gårdtallet til 32. Overgangen til selveje ledsages af en voldsom bebyggelsesvækst, der sprænger landsbyrammerne og giver Søndersø bymæssig karakter. Gårdene var i 1688 af forholdsvis stor gennemsnitsstørrelse. Byen egaliseredes inden 1770.Areal915 ha heraf opdyrket 1688: 70 %DriftssystemTrevangsbrugUdskiftningsår1800UdskiftningstypeStjerneudskiftning. Der er for ca. 1/3 af jordtilliggender tale om stjerneudskiftning ellers er det blokudskiftningen der dominerer.
Søndersø Kro
Postkort. Søndersø Skole.
Postkort. Søndersø Kro. 1959
Vejkryds og huse i Søndersø.
Søndersø Kirke. Billede fra DIS Danmark