Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
SønderbyIntroSønderby er nævnt første gang 1329 i formen Synderby. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Som typisk for kystejerlav er Sønderby placeret i det inderste hjørne af sit ejerlav og er orienteret rundt om Sønderby Sø. Sønderby og Nordby er formentlig opstået ved en spaltning af en stor vikingetidsbebyggelse (undersøgt for få år siden) på grænsen mellem de to ejerlav. Af Sønderby er siden udparcelleret Hagenskov, der omtales allerede i 1200-tallet, samt fiskelejet Å, der i 1664 bestod af 3 gårde og 5 huse, men hvis jord inden 1682 lagdes under Hagenskov. Herudover vidner marknavne på Anderup (1572) om en udflyttet og senere atter nedlagt -torp.
Af Sønderbys 969 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 67% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes i 1684 som følge af den intensive udnyttelse ret højt til 242 tdr. htk. mod 196 tdr. i 1844. Ud over agerbruget har fiskeriet spillet en stor rolle. Sønderby blokudskiftedes i 1776. I første omgang blev kun 5 gårde udflyttet, men senere er i alt udflyttet mellem 15 og 20 gårde.
Godsejere og selvejere
Kronlenet Hagenskov har formentlig spillet en betydelig rolle som besidder allerede i højmiddelalder. Et voldsted 'gamle slotsbanke' på Sønderbys grund antages at hidrøre fra det ældste Hagenskov. Efter en periode som adelsgods blev Hagenskov i 1396 atter kongeligt len indtil 1667, hvor godset bortskænkedes af kongen og omdøbtes til Frederiksgave. I 1824 blev godset inddraget af staten på grund af gæld, og fra 1841-47 fungerede herregården som sommerresidens for kronprinsen. Bøndergodset frasolgtes og selve hovedgården afhændedes i 1854 til Wedellsborg.
Hagenskov var dog ikke enebesidder i senmiddelalder. Sønderby kirke havde 2 gårde i 1514, Dalum Kloster havde i 1533 3 gårde, hvortil kom præstegården. 1572 oplyses det, at 25 af sognets bønder var ugedagsmærket (det vil sige hoveriydende) til Hagenskov, hvilket er i overensstemmelse med godsets jordbog fra 1583, der opregner 22 gårde (heriblandt Tasken og Krogen) og 3 huse i Sønderby samt 3 bol i Å.
I 1664 havde Hagenskov i Sønderby 25 gårde (hvoraf 4 selvejergårde) og 12 huse, hvortil kom et antal kron-kirkegårde, ialt 4 gårde og 2 huse. De 5 adelsgårde lå til Brahesborg. Med gavebrevet på Hagenskov i 1667 fulgte retten til at nedlægge 5 gårde i Sønderby og lægge jorden under hovedgårdstakst. Af Frederiksgaves jordebog fra 1778 fremgår det, at godset nu var nået op på 30 (egaliserede) gårde i Sønderby, medens Skovgårde i 1771 besad 2 gårde. Endnu i 1844 var denne situation uændret, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde i Sønderby synes stort set uforandret fra 1664 til 1903 på trods af Hagenskovs udvidelser. Hustallet var som følge af hovedgårdens hoveribehov, og måske mulighederne for fiskeri, allerede højt i 1600-talelt, men stiger i øvrigt i normalt omfang i det 19. årh. Befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 er moderat. Gårdene var i 1684 af normal størrelse. Byen egaliseredes inden 1778.Areal969 ha heraf opdyrket 1688: 67%.DriftssystemTrevangsbrugUdskiftningsår1776UdskiftningstypeBlokudskiftning regelmæssigt firkantede blokke.
Mindestøtte over faldne i krigen 1864, Sønderby Kirkegård. Kirken i bagrunden.
Sønderby Kirke. Billede fra DIS Danmark