Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Sønder Esterbølle
Intro
Sønder Esterbølle er nævnt første gang 1383 i formen Æstræthæbølæ. Kilden kan dog også referere til en anden Esterbølle. Forleddet er en form af kvindenavnet Æstrith. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 259 ha store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 61% opdyrket. Som følge heraf takseredes byen højt til 67 tdr. htk mod 54 tdr i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet 1664 overraskende lavt. Byen havde i 1682 almindelig trevangsbrug og lå som det synes i dyrkningsfællesskab med moderbyen Hemmerslev, hvorfra Esterbølle er udflyttet (jfr. det regulerede skelforløb mellem de to byer). Senere synes bebyggelsen Høved mod syd at være udparcelleret af Esterbølles ejerlav. Gården Brolund ved Fjællebro syd for Esterbølle synes at være sidste rest af en bebyggelse Fjælbo der i 1537 talte 3 gårde. Allerede i 1507 omtales Fjælbogård - formentlig den senere Brolund. Bebyggelsen Fjælbo har således haft karakter af en lille torp. Esterbølle blokudskiftedes i 1794, og siden er 2 gårde udflyttede. Godsejere og selvejere I 1383 fordeltes ved skiftet efter Axel Ulfeldt 3 gårde i Esterbølle. To af disse gårde optræder atter ved skiftet efter fru Johanne af Wemmetofte i 1472. Først i 1500-tallet ejede Odensebispen 2 gårde, medens der under Rugård len hørte 1 selvejergård og 3 fæstegårde i Fjællebo. I 1664 er kronens andel mindsket. Nabogodset Elvedgård ejer gården Brolund foruden 1 gård i selve Esterbølle. Overgangen til selveje forløb hurtigt og var i hovedsagen afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde daler fra 8 til 6 i 1500-tallets løb - formentlig i forbindelse med Fjælbos forvandling til enestegården Brolund. I løbet af det 19. årh. stiger gårdtallet atter til 8. I forbindelse med den hurtige overgang til selveje sker en voldsom hus- og befolkningsekspansion frem til 1844-45, men fremgangen afløses herefter af tilbagegang. Gårdene var i 1688 meget store. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
259 ha heraf opdyrket 1688: 61%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning, uregelmæssige blokke formet under hensyn til de alternative ressourcer.