Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Sønder Åby
Intro
Sdr. Åby er nævnt første gang omkring 1300 i formen Aby. Forleddet er navneordet å efter beliggenheden ved Brænde Ås udmunding i Lillebælt. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 325 ha. store ejerlav var i 1682 62% opdyrket. Byen havde da alsædebrug i 2 vange, således som det ofte ses for kystejerlav. Ejerlavet takseredes i 1684 til 85 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 77 tdr. htk. Sdr. Åby synes udparcelleret fra Husby. Senere har Wedellsborg formentlig gjort indhug i ejerlavets vestlige del. Sdr. Åby stjerneudskiftedes i 1793, og siden er 1-2 gårde flyttet. Godsejere og selvejere (En del af) byen synes allerede i 1200-tallet at have været krongods. I 1500-tallet besad kronen 3 selvejergårde i byen. Resten af byen var i senmiddelalderen på adelige hænder. I 1444 optræder 1 gård i Sønder Åby på et skifte mellem Johan Bjørnsen og broderbørnene. Men det var nabohovedgården Iversnæs (Wedellsborg), der besad størsteparten. Ved det store arveskifte i 1520 fordeltes 8 gårde, hvoraf de 6 forblev ved Iversnæs, medens 2 gårde fulgte Kærsgård. Senere synes Iversnæs godset splittet yderligere. I hvert fald tilhørte de 10 skattepligtige gårde i 1606 skattemandtallet ikke den indensogns hovedgård. I 1664 havde Iversnæs samlet 9 gårde og 8 huse, medens kongen da besad 3 gårde og 5 huse, der var beslaglagt fra Corfitz Ulfeldt. Muligvis forblev 1 gård uden for Wedellsborgs kontrol, men i 1744 ejede hovedgården 11 gårde, der da blev til 9, idet 2 gårdes jorder blev fordelt på de øvrige. Endnu i 1903 var byen stort set på Wedellsborgs hænder. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var formentlig 12 fra senmiddelalder til 1744, men dette år reguleredes gårdtallet til 10, og dette antal bibeholdes herefter frem til 1903. Antallet af huse var allerede højt i 1600-tallet og steg noget frem til 1844, ligesom det er tilfældet for befolkningstallets vedkommende. Fra 1844 til 1903 er bebyggelsesstagnationen total, ligesom befolkningstallet er på retur. Byens gårde egaliseredes i 2 klasser mellem 1664 og 1682. Reguleringen af gårdtallet i 1744 ledsagedes af en ny egalisering og denne gang på ét niveau.

Areal
Incl. Holmehuse: 325 ha heraf opdyrket 1688: 62%.

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1793

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning stjernefigur NØ og SV for byen blokke i den V del af ejerlavet.