Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Søndenbro
Intro
Søndenbro er nævnt første gang 1576 i formen Søndenbro. Magleby sogn deltes tidligere af Magleby Nor i to lige store dele, hvis vigtigste forbindelsesled var Høje Bro syd for Kirkeby. Området syd herfor kaldtes Søndenbro.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende I 1806 omtales Begtrup, Magleby sogn som bestående af én stor by, der strækker sig ½ mil i længden. Den kæmpestore slyngede vejby er løst opbygget og flere af bydelene (ballerne) har haft selvstændige navne. I 1662 omtales således Magleby, Vråstrup, Bøsseballe, Søndenbro, Nordenbro og Brobjerg, der alle hører med til den slyngede vejby. Hovedinddelingen er Nordenbro og Sønderbro, der adskilles af Magleby Nor (Inddæmmet fra 1853) og Broløkke hovedgård. På vestkysten kendes fra 1500-tallet 2 fiskelejer Bagenkop og Sandhagen med ialt 21 huse. Sandhagen forsvandt kort efter, men er i de senere år blevet undersøgt arkæologisk. Mod nord på et næs i Magleby Nor et voldsted Borgbjerg. Den midddelalderlige hovedgård Brobjerg var i 1500-tallet delt mellem 4 bønder. I 1577 afhændede kronen gården, der o. 1650 gjordes til sædegården Broløkke. Fra 1700-tallet fulgte den grevskabet Tranekær. Hovedgården Holmegård kendes som sædegård fra første halvdel af 1500-tallet. Fra 1700-tallet fulgte den ligeledes grevskabet. I 1673 oprettedes Søgård hovedgård af 12 gårde i Søndenbro. Også Søgård hørte til grevskabet. Søndenbros ejerlav (inkl. Holmegård og Broløkke) er på 1183 ha, heraf var i 1688 54% opdyrket. Søndenbro takseredes i 1688 til 209 tdr. htk. mod 167 tdr. i 1844. Muligvis er ejerlavet mindsket i den mellemliggende periode som følge af hovedgårdsekspansion. Søndenbro blokudskiftedes i 1801, og siden er 19 gårde udflyttet. På grund af sognets særegne løse struktur er det ofte vanskeligt at adskille Nordenbro og Søndenbro, idet begge blot omtales som Magleby. Godsejere og selvejere I 1200-tallet havde kronen 5 mk guld jord i Magleby. Under Tranekær len hørte i 1510 ikke færre end 20 selvejergårde og 6 fæstegårde i Søndenbro. Hertil kom 2 sognekirkegårde. Endnu i 1664 var kronen næsten enebesidder i byen, men Tranekær len afhændedes i 1672 og blev til grevskabet Tranekær. Under grevskabets hovedgård Søgård (84 tdr. htk.) hørte i 1766 17 egaliserede gårde a 6-5-0-0 tdr. htk. og 5 huse, foruden 20 huse i Bagenkop. Under Holmegård og Broløkke (ligeledes under grevskabet) hørte da 12 gårde, 19 huse og 1 mølle. Endnu i 1844 var stort set hele byen i fæste, og i 1903 var der stadig adskillige fæsteenheder tilbage. Landsbyens udvikling Antallet af gårde falder drastisk i 1600-1700 tallet som følge af hovedgårdsekspansion. Mellem 1844 og 1903 genvindes det gamle gårdtal i forbindelse med overgangen til selveje. Antallet af huse er allerede meget højt i 1700-tallet. I løbet af 1800-tallet ekspanderer hus- og befolkningstal i normalt omfang. Gårdene var i 1688 af normal størrelse. Byen udsattes for omfattende lodsejervise egaliseringer i 1700-tallet.

Areal
Inkl. Holme og Broløkke. 1183 ha, heraf opdyrket i 1688: 54%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1801

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i figur og størrelse.


Sønderbro Station. Billedet tilhører Erling Lykke


Landskabet ved stormflodsstenen ved Søndenbro.