Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Søllinge
Intro
Søllinge er nævnt første gang omkring 1231 i formen Sølyng. Navnet er en afledning af navneordet sol, der betyder sump, eller af af søla, der betyder søle. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggendeAf det 541 ha store ejerlav var i 1682 43% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug i 5 vange og integreret fællesskab med udflytterbyen Eskilstrup. Ejerlavsgrænsen mellem de to byer fastlagdes derfor først ved udskiftningen, hvorfor opdyrkningsprocenten i 1682 skal tages med forbehold. Ejerlavet takseredes i 1684 til 70 tdr. htk. og i 1844 til 93 tdr. htk. I skoven Tolshave findes et voldsted. Søllinge var i 1200-tallet fjerdingsby (i forbindelse med ledingsinddelingen). Søllinge blokudskiftedes i 1784, og siden er 8-9 gårde udflyttet. Godsejere og selvejereVed skiftet efter Hawbard Jønsson optræder 2 gårde i Søllinge. Fra 1451 omtales Nørregård i Søllinge. Den var omkring 1600 sædegård for Corfitz Huitfeldt. I 1612 blev den opkøbt af Ravnholt og gjort til almindelig fæstegård. Under kronen hørte i 1537 3 selvejergårde og 1 fæstegård, hertil kom præstegården og 2 kirkegårde. Endnu i 1664 var kronen dominerende besidder. Blandt adelsgodset kan nævnes, at Hellerupgård i 1664 havde 4 gårde og 1 hus. I 1780 var Hellerup nået op på 12 gårde i byen, medens Tøjstrup havde 1 enkelt gård. Endnu i 1844 var hovedparten af byen i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udviklingAntallet af gårde lå i 1600-1700-tallet på 14. I forbindelse med overgangen til selveje vokser gårdtallet i betydeligt omfang frem til 1903, ligesom der er tale om en betydelig hus- og befolkningsekspansion i det 19. årh. Antallet af huse var allerede højt i 1500-tallet, men i 1572 noteres det, at 6 ud af 10 huse i Søllinge sogn nu var afbrudt og ødelagte. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen egaliseredes i forbindelse med udskiftningen. Et halvmåneformet bystævne med 15 tilhugne sten hidrører formentlig fra 1840’erne.

Areal
541 ha. heraf opdyrket 1688: 43% 19

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1784

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Uregelmæssige blokke i størrelse og figur.


Bystævnet i Søllinge


Søllinge Kirke. Billede fra DIS Danmark


Den gamle skole i Søllinge