Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Søfælde
Intro
Søfælde er nævnt første gang 1333 som Syoffælla. Første led sø- sigter til beliggenheden ved den gamle sø (øst for Søfeldegård) og Bebe sø. Efterleddet er ’-fælle’, der betyder skovrydning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 221 ha store ejerlav var i 1688 kun 29% opdyrket, hvilket peger på store skovforekomster. I 1664 takseredes byens skove da også til ikke mindre end 124 svins olden. Omkring 1800 var størsteparten af skovene forsvundne. Byen havde i 1682 trevangsbrug i vangelag med Krarup og takseredes i 1688 til 26 tdr. htk. og tilsvarende til 28 tdr. htk. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt, muligvis fordi ejerlavet tidligere husede en hovedgård. I 1300-tallets begyndelse var Søfælde et stort adelsgods, og muligvis er ejerlavet simpelthen opstået ved en hovedgårds udparcellering af Krarup-ejerlavet. Byen blokudskiftedes i 1799. Godsejere og selvejere I 1333 pantsatte Peder Brock Søfælde og Søfældefang med 324 tdr. kom i årlig indtægt. I 1356 kom pantet til kronen, der senere overtog godset. I 1562 afhændede kronen byen med 5 gårde til Egeskov. Endnu i 1844 lå byen i sin helhed under Egeskov og overgangen til selveje var endnu knap afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Ved udparcelleringen af hovedgården (jfr. bytomtens trillinge-gård) opstod en by på 5 gårde. Inden 1664 nedsattes gårdtallet til 4 i forbindelse med en egalisering. Mellem 1682 og 1778 foretoges en ny egalisering. I 1778 bestod byen af 4 gårde a 6-2-2-2 3/8 tdr. htk. I forbindelse med overgangen til selveje sker en voldsom bebyggelses- og befolkningsekspansion i byen. På udskiftningskortet ses endnu Volden øjensynlig det gamle voldsted. Resterne af det synes endnu bevaret i terrænet.

Areal
221 ha. heraf opdyrket i 1688: 29%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Blokudskiftning