Sødringholm


Sødringholms trefløjede hovedbygning blev opført i 1752 og bestod oprindeligt af bindingsværk. Med tiden blev fløjene gradvist ombygget til hvidkalket grundmur, hvorved herregården har fået sit nuværende udseende.

Intro

Nord for udmundingen til Randers Fjord finder vi herregården Sødringholm, som skærmes mod Kattegat af skov og plantage. Herregården byder på en varieret historie, og ejerrækken spænder lige fra klostre og biskopper til kronen og adelige såvel som borgerlige.

Historie

''Historien om Sødringholm'' Sødringsholms historie går langt tilbage i middelalderen, og i perioden 1240-1248 tilhørte gården Øm Kloster, som ligger vest for Skanderborg. Efter en tid i Aarhusbispens besiddelse overgik gården til kronens eje, som følge af Reformationen (1536). I 1625 blev gården solgt til den holstenske adelsmand Gert Rantzau, som erhvervede sig store mængder gods i Østjylland. Hans efterkommer Ditlev Rantzau blev i 1671 optaget i den danske adel, og i 1674 oprettede han grevskabet Løvenholm. Sødringholm indgik fra begyndelsen i grevskabet, som imidlertid blev inddraget af kronen omkring 1726. En arvetvist mellem to Rantzau brødre endte nemlig i formodet brodermord og livsvarigt fængsel. For en kort periode på 10 år blev grevskabet genoprettet og givet til den kun ti-årige Frederik Christian Danneskiold-Samsøe. I 1742 blev det dog atter ophævet og Sødringholm blev solgt til den borgerlige Hans Eilersen Steenfeldt. I tiden omkring 1800 blev en del af Sødringsholms fæstegårde solgt fra. Det resterende gods med selve hovedgården blev i 1807 solgt til overkrigskommissær Marcus Peter Secher, som ejede herregården frem til sin død i 1831. Frem til i dag har Sødringholm været drevet som et stort land- og skovbrug. ''Markante ejere'' 1240-1248: Øm Kloster 1536-1544 & 1726-1732: Kronen 1625-1627: Gert Rantzau 1732-1742: Frederik Christian Danneskiold-Samsøe 1742-1744: Hans Eilersen Steenfeldt Læs mere om Sødringholm på [http://danskeherregaarde.dk/27768.aspx danskeherregaarde.dk]

Hovedbygning

''Hovedbygning'' Sødringholms trefløjede hovedbygning åbner sig mod syd, hvor en mindre indkørsel og allé fører frem til gårdspladsens græsrondel. I 1757 brændte bygningerne på Sødringholm og Niels Secher opførte derfor den nuværende hovedbygning i bindingsværk. Gennem flere etaper blev denne bygning ombygget til hvidkalket grundmur, sådan som hovedbygningen tager sig ud i dag. De tre fløje står alle i én etage med rødt sadelhængt tegltag. Hovedfløjen har en gennemgående gavlkvist, som på gårdsiden er udstyret med et rundt trappetårn og et centreret gårdur øverst på gavlen. Med sine hvidkalkede mure og minimalistiske stil tager Sødringholm sig ud som en klassicistisk herregård. ''Omgivelser'' Omkring Sødringsholms hovedbygning ligger et stort og mangefacetteret haveanlæg med sø, allé, bede og tilklippede hække. Øst for hovedbygningen finder vi herregårdens avlsbygninger, og i forbindelse med herregårdsanlægget findes også Sødring kirke. Sødringholms store skovbrug og plantage breder sig nord for herregården over et anseeligt område og skærmer derved bygningerne mod Kattegat. ''Bygninger og gods'' 1674: Sødringholm indgår i grevskabet Løvenholm 1726: Grevskabet inddrages af kronen 1732-1742: Grevskabet genoprettes for en kort periode 1757: Hovedbygning opføres i bindingsværk og ombygges senere til grundmur

Fakta

''Fakta'' Adresse: Sødringholmvej 10, 8970 Havndal Kommune: Randers Tidligere: Randers amt, Gjerlev herred, Sødring sogn Ejer: Leif Skov og Anders Skov (2017) Funktion: Agerbrug og skovdrift (2017) Størrelse: Ager 397 ha, eng 40 ha, skov 380 ha og hede 35ha (2017) Offentlig adgang: Ingen oplysninger Fredning: Herregården er ikke fredet (2017)

English

''English'' On the northern side of Randers Fjord, we find the manor Sødringholm which is shielded from the seaside of Kattegat by forest and plantation. Through its long history, the manor has variously been owned by the church, the crown, noble and bourgeois families. The main building consists of three white wings with a roof of red tile. The building was erected in 1752 in half-timber and was gradually rebuild in red bricks. The façade is now plastered and painted white.

''Publiceret''