Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Sødinge
Intro
Sødinge er nævnt første gang 1446 i formen Sødring. Forleddets tolkning er usikker, men de mest sandsynlige muligheder er, at navnet er en afledning af ordet soth, der betyder suppe, ordet søth, der enten betyder brønd, kilde eller får. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 493 ha store ejerlav var i 1688 kun 40% opdyrket. Byen havde da alsædebrug og takseredes i 1684 til 73 tdr. htk. mod 81 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt, og byen har således været højt skyldsat i landgilde. Af det oprindeligt større ejerlav er hovedgården Lammehave udparcelleret. Hovedgården omtales fra 1419. I 1580’erne blev den delt i Gl. og Ny Lammehave, men i 1679 blev de to dele atter samlet. I 1664 var det samlede hartkorn 36 tdr. Den østlige nabohovedgård Tøjstrup har formentlig ligeledes, gjort et mindre indhug i ejerlavet. Marknavne på Gammel Tofte vidner formentlig om den vikingetidige forhænger for den nuværende bebyggelse. Sødinge blokudskiftedes i 1796, og siden er 14 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1446 erhvervede Hesselagergård 2 gårde i Sødinge. I 1512 havde Søby-Søgård en enkelt gård i byen. Kronens andel var beskeden. I 1664 havde sognekirken og -præsten 2 gårde, medens Odense Hospital havde 1 gård. Dominerende godsbesidder var Tøjstrup med 7 gårde og 3 huse, medens de to indensogns hovedgårde Lammehave og Boltinggård tilsammen mønstrede 3 gårde. Hundrede år efter havde Lammehave samlet 7 gårde, medens Boltinggård fortsat havde 2 gårde. Tøjstrup havde i 1802 8 egaliserede gårde. Lammehave frasolgte bøndergodset mellem 1810 og 1826 og i 1844 var overgangen til selveje stort set tilendebragt i Sødinge. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er stort set konstant fra 1600-tallet til 1903, hvorimod hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. er markant. Gårdene var i 1684 forholdsvis små Byen blev kun udsat for lodsejervise egaliseringer. I Sødinge omtales i 1600-tallet gårdene Ellehaven, Fattebrød og Impehave.

Areal
493 ha heraf opdyrket i 1688: 40%

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i størrelse og figur - ansats til stjernefigur omkring byen.