Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Søby - Bjerreby Sogn
Intro
Søby er nøvnt første gang 1454 i formen Søby. Forleddet er navneordet sio, der betyder sø. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 328 ha store ejerlav var i 1688 70% opdyrket. Byen havde imidlertid integreret dyrkningsfællesskab med naboejerlavene, hvorfor skellene først fastlagdes ved udskiftningen (jfr. de ejendommelige retlinede skelforløb). Byen havde i 1688 trevangsbrug og takseredes på grund af den intensive udnyttelse meget højt til 94 tdr. htk. i 1684 mod 69 tdr. i 1844. Af det oprindelige ejerlav er Skovballe udflyttet og udparcelleret. Søby stjerneudskiftedes i 1799, og siden er 6 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Da kronen ved reformationen overtog det tidligere bispelen Kærstrup (Valdemarslot) hørte herunder 8 selvejergårde og 3 fæstegårde i Søby. Den ene af fæstegårdene havde tidligere tilhørt rigshofmester Poul Laxmand. Da kronen i 1573 afhændede Kærstrup medfulgte 18 gårde i Søby. Efter en kortvarig godsopløsningsperiode med konfiskation i 1663 samledes byen atter under Valdemarslot der i 1767 havde 10 gårde og 10 huse, medens hovedgården Fårevejle på Langeland da havde 2 gårde. Endnu i 1903 var byen i sin helhed fæstegods. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i 1500-1600-tallet varierer noget, men de egentlige gårdes antal synes dog at have været 14. Blandt de 16 gårde i 1664 er således en øde jord, der var delt mellem 2 gårde i Skovballe og et bol på 14 tdr. htk. I løbet af 1700-tallet daler gårdtallet noget for atter at genvinde sit gamle niveau inden 1844. På grund af den manglende overgang til selveje blev hus- og befolkningstallets vækst af meget beskeden omfang i det 19. årh. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse. Byens gårde havde allerede i 1664 et egaliseret præg, men byen synes dog aldrig at have gennemlevet en egentlig egalisering.

Areal
328 ha heraf opdyrket 1688 : 70%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning