Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Søagergård i Vester Nebel sogn
Intro
Søagervej 4. Matr 5a V. Nebel, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde sammen med Meldgård en af Nebels gamle helgårde med 5 tdr 3 skp hartkorn. 1688 omvurderet til 4 tdr 6 skp 2 fdk hartkorn.

Gården
Helgården fik på et tidspunkt 2 fæstere og blev delt i 2 halvgårde hver med 2 tdr 3 skp 1 fdk hartkorn. I 1844 var gården vurderet til 2 tdr 6 skp 3 fdk ¼ alb hartkorn. Gården tilhørte Ølufgård
frem til 1789 og blev da frasolgt til gårdfæsteren. Bygningerne lå oprindeligt 280 m mod sydvest i det gamle Nebel bymidte, lidt øst for hvor Meldgård
oprindeligt lå.

Der kan ikke siges med sikkerhed hvem der fæstede gården i 1600 tallet. Muligvis var det denne gård, som Gregers Michelsen stod som fæster af i 1681 og 1688. Han var gift med Birte Bennedsdatter, som var en datter af Benned Lauridsen. Benned Lauridsen havde også været gårdfæster i Nebel
, hvor han døde 1668. Hans enke Maren Jepsdatter var derefter vistnok blevet gift med Jes Christensen.

Birte Bennedsdatter og Gregers Michelsens søn Benned Gregersen overtog fæstet på et tidspunkt. Han blev omkring 1730 gift med Mette Jepsdatter, som muligvis var en datter af Jep Lassen i Nebel. Benned Gregersen kan have været gift tidligere, da han var omkring 46 år i 1730, og hans førstefødte datter hed Abelone, hvilket hverken var navnet på hans eller Mette Jepsdatters mor.
Deres ældste datter Abelone Bennedsdatter blev 1758 gift med Christen Lauridsen, en søn af Laurids Christensen (Made) den ældre fra Nebel (muligvis Meldgård). De overtog nok fæstet omkring det tidspunkt. Christen Lauridsen var endvidere præstens medhjælper.

Sidstnævntes søn Benned Christensen købte gården fra Ølufgård i 1789 og blev året efter gift med Mette Pallesdatter, født i Torstrup sogn, men på det tidspunkt pottepige i Lifstrup
. De drev gården til 1808 og afstod den da til Niels Nielsen fra Vostrup, Lønborg sogn, som blev gift med deres datter Maren Bennedsdatter dette år. Dette ægtepar fik ingen børn (havde dog hendes søsters datter i pleje) og drev gården til 1846.

I 1846 gik gården ud af slægtens eje. Den blev da overtaget af Jes Jørgen Hansen og Else Frandsdatter, begge født i Rousthøje, Grimstrup sogn. Kom senere til Guldager. 1857 Christen Thomsen (født i Grimstrup) og Kirsten Christensdatter. De havde haft en gård i Sneum sogn forinden. I 1858 frasolgte de 10 tdr. l. af gårdens jord til et nyt lille bolsted. Flyttede vistnok til Grimstrup. 1869 Ernst Andreas Brodersen. Han stammede fra Slesvig. I 1872 blev han gift med Mette Madsen fra Billum sogn, som døde 1877. Efter hendes død blev han samme år gift med Mette Clausen, en datter af Claus Clausen fra Søhale
. De flyttede derfra i 1886. 1886 Jens Hansen Jensen.

I 1888 blev gården overtaget af Hans Jørgen Schmidt fra Sommersted i det tabte Sønderjylland. Han var ungkarl i mange år og havde forældrene boende. Hans bror Søren Pedersen Schmidt boede også en tid hos ham. S. P. Schmidt var fabrikant af kobindsler og andet, og en tid bortforpagtede H. J. Schmidt gården og solgte broderens artikler. Hans J. Schmidt var meget aktiv i sognet og var bl. a. sognerådsformand 1921 – 29. I 1912 blev han gift med Juliane Sørensen fra Gellerup i Varde Landsogn. Efter at have boet på gården i 52 år flyttede han med familien til Balle i Bryndum sogn i 1940.

I 1940 blev gården overtaget af Niels Peter Svendsen fra Asperup, Fyn. Han blev samme år gift med Esther Gudrun Thuesen fra Gjesing. De moderniserede gården, drev den i mange år og var aktive folk i sognet. I 1968 flyttede de i hus i Vester Nebel.
1968 blev gården overtaget af sønnen Olav Svendsen. Han var blevet gift med Hanna Frahm fra Sadderup i 1966. De havde forinden overtagelsen bestyret Olav Svendsens morbrors gård Dyrbækgård ved Rousthøje. De moderniserede gården yderligere og tilkøbte jord ad 2 gange.

Nuværende ejer Per Lassen Jepsen overtog gården efter sidstnævnte i 2003. Han er gift med Tina Lykke Pedersen, en datter af Niels Lykke Pedersen, Lindegård
. De har omdannet gården til et moderne svinebrug.

2009 Yderligere oplysnninger Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk

"Vester Nebel sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen 1991



Søagergård ca. 1945 - 55. Fotograf ukendt.