Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Særslev
Intro
Særslev er nævnt første gang 1349 i formen Særsløff. Forleddet er det urnordiske saiwa-harier (søkriger), som her udvikler sig til formen sæar. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggendeAf det 315 ha store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 65% opdyrket. Som følge af den høje opdyrkning takseredes ejerlavet i 1684 ret højt til 79 tdr. htk. mod 67 tdr. i 1844. Byen havde i 1682 treårig rotation, men 5 el. flere vange i dyrkningsfællesskab med udflytterbyen Svenstrup. Udover Svenstrup er fra Særslev udparcelleret Slagstrup og Toderup. En fjerde udflytterby Serup (mellem Svenstrup og Slagstrup), er atter nedlagt og optræder i 1682 som marknavn. Særslev blokudskiftedes i 1789, og siden er 1 gård flyttet ud. Godsejere og selvejereI 1349 henlagdes Særslev Kirke under Skt. Knuds Kloster i Odense, klosteret erhvervede samtidigt Lundsgård i Særslev. Formentlig er der en forbindelse til enemærket 'Lunds Lykke', der i 1500-1600 tallet lå til præstegården mod en årlig afgift på 6 tdr. htk til Skt. Knuds Kloster. Udover denne jord ejede klosteret endnu en gård i Særslev. I midten af 1400-tallet skænkede Knud Henriksen Gyldenstjerne til Ivernæs (Wedellsborg) gårde i Særslev til Skt. Hans Kloster og selv herefter optrådte der ved arvedelingen af Ivernæs i 1520 2 gårde i Særslev. Kronen besad i senmiddelalderen 2 selvejergårde under Rugård Len og blev ved reformationen dominerende godsbesidder i byen. Ikke desto mindre optræder et lille væbnergods i Særslev, der nævnes fra 1590-1614, men i 1610 beskattes Særslevgård alligevel som bondegård. Efter frasalget af krongodset i 1700-tallet var byen o. 1780 delt mellem Gyldensteen (5 gårde) og Sandagergård (4 gårde). Overgangen til selveje forløb i etaper og Gyldensteens fæstegods var endnu intakt i 1844. Landsbyens udviklingAntallet af gårde er - bortset fra en mindre forøgelse i 1844 - uforandret 9 fra 1511 til 1903. Antallet af huse er allerede højt i 1600-tallet som følge af husanlæg på præstegårdenes og selvejergårdenes grund. I det 19. årh. stiger hustallet eksplosivt, og byen udviklede sig som bymæssig bebyggelse med højskole etc. Gårdene var i 1688 meget store. Der foretages en lodsejervis egalisering i 1700-tallet. Vest for kirken har der været en helligkilde 'Møkilden'. Kirken synes oprindelig placeret midtvejs mellem Særslev og Hemmerslev. Senere er præstegården og en del huse flyttet op til kirken.

Areal
315 ha heraf opdyrket 1688: 65%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning, uregelmæssigt formede blokke


Særslev Kirke. Billede fra DIS Danmark


Særslev Brugs, interiør.


Fotografi af Klaus Berntsens Hus i Særslev. Klaus Berntsen og hans familie, børn og voksne, ses opstillet i haven. Til højre står landposten i uniform med taske over armen.


Postkort med Særslev Ungdomsskole


Postkort med Særslev Skole


Postkort. Særslev Kirke.