Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Sænkning, Rosborg
Intro
Rosborg sænket af tysk ubåd 3. marts 1917 kl. 09.00 i Nordsøen ud for England.

Omstændigheder
Kl. ca. 9 FM. blev R., som befandt sig paa 58°40' N. Br. og 0°15' V. Lgd., beskudt af en tysk Undervandsbaad. Maskinen blev straks standset, og Besætningen gik i Baadene, hvorpaa de blev roet hen mod Undervandsbaaden, som imidlertid fortsatte Beskydningen, og omtr. Kl. 10 sænkedes R., formentlig ved en Torpedo. Undervandsbaaden forsvandt saa uden at tage Hensyn til R.'s Besætning, som dog kort efter optoges af et Dampskib - "London" af Kjøbenhavn. Under Optagelsen Kæntrede imidlertid den ene af Baadene, og det lykkedes kun at bjærge 3 Md. af denne Baads Besætning og omtr. 1 Time senere døde den ene af disse, nemlig Fyrbøder Aage Erik Abelon Smith af Kjøbenhavn, medens følgende 5 Md. omkom. 1. Maskinm. Carl Peter Dahl Pind af Kjøbenhavn, Hovmester Hans Rindby af Esbjerg, Tømmermd. Anders Peter Olsen af Nykjøbing F., Matros Per Nilsson af Sverige og Messedreg Helge Florentin Jønsson af Christianshavn.

Vejr: SSØ.lig Haard Kuling

Markeringen på kortet er ikke den præcise angivelse af stedet for forliset/ulykken – den nøjagtige position er udenfor kortet.

Kilde: Dansk Søulykkestatistik, 1917


Skibets data
Rosborg var et dansk dampskib med hjemsted i København. Skibets fører var N. Petersen. Skibet havde 18 besætningsmedlemmer. Skibet var ladet med majs. Det var undervejs fra Baltimore i USA til Århus.

Kilde: Dansk Søulykkestatistik, 1917


Omkomne
Af skibets 18 besætningsmedlemmer omkom de 6. Deres navne er: Fyrbøder Aage Erik Abelon Smith (København), 1. Maskinmester Carl Peter Dahl Pind (København), Hovmester Hans Rindby (Esbjerg), Tømmermand Anders Peter Olesen (Nykøbing F.), Matros Per Nilsson (Sverige), Messedreng Helge Florentin Jønsson (Christianshavn).

Kilde:Dansk Søulykkestatistik, 1917


Links
Link til:

Søulykker i Esbjerg-området

Esbjerg Byhistoriske Arkivs bearbejdming af oplysninger fra Dansk Søulykke-Statistik 1893-1990 med relation til Esbjerg-området.


Dansk Søulykke-Statistik

Digitalisering af Dansk Søulykke-Statistik 1893-1996. Register over forlis og andre ulykker til søs med oplysninger om hændelsesforløb, omkomne m.m.


Litteratur