Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Sædden Kirke
Intro
Sædden Kirke Indtil indvielsen af Sædden Kirke var Sædding en del af Guldager Sogn. Den nye Sædden Kirke blev bygget sammen med Sæddingcenteret. Louw 25.03.2007. Kilde: Artikel i Jyske Vestkysten af J. Dieckmann Rasmussen 29.12.01.

Kirken
Sædden Kirke Indtil indvielsen af Sædden Kirke var Sædding en del af Guldager Sogn. Allerede i 1950´erne var man i Sædding opmærksomme på, at områdets mange haveforeninger ville blive bebygget med parcelhuse. Man havde fremtidsplaner om en kirke allerede da, og kiropraktor Kirstine Olesen havde skænket en grund, men projektet stoppede på grund af pengemangel. Kirstine Olesens grund blev siden mageskiftet med en central grund ved Sædding Centeret, hvor Sædden Kirke siden hen blev bygget. I 1960´erne kom der fart i det økonomiske opsving. Der blev som andre steder i landet bygget en del parcelhuse, og kirkespørgsmålet rejste sig igen. Man fik så bygget et menighedshus, der blev indviet i 1966. Det blev ramme om gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter. Da der blev planlagt et stort butikscenter i Sædding, opstod tanken om at bygge en kirke sammen med det nye center som en del af det. Kirkens arkitekter Inger og Johannes Exner gik i gang med projektet, og løsningen blev en sammenbygning af center og kirke, men med egen indgang til kirken. Kirken blev indviet i 1978 som et utraditionelt byggeri, hvor kirken er bygget sammen med et indkøbscenter. Navnet Sædden er det oprindelige stednavn for Sædding. Kirken er bygget i røde sten, der også præger det kvadratiske kirkerum. Dagslyset kommer fra tagvinduer, medens den elektriske belysning udgøres af 803 klare, uafskærmede pærer, der hænger ned fra loftet. Enkeltheden i kirkerummet er inspireret af tanken om den lutherske kirke og kirkeliv med Ordet i centrum. Det skråner mod alteret, som kirkegængerne sidder i en halvkreds omkring. Der er ingen altertavle, men en alterudsmykning med et blankt messingkors i stedet. Døbefonden er af marmor og inspireret af middelalderlige døbefonde. Der er et messingkors med rødder i våbenhuset med tolv levende lys, der er lavet af Bent Exner. Udenfor står der et klokketårn med en egenartet profil: Rundt forneden og firkantet for oven. Sædden Kirke blev præmieret af Esbjerg Byfond i 1978. Louw 08.05.08 Kilde: Artikel i Jyske Vestkysten af J. Dieckmann Rasmussen: ”Sædden Kirke – Første kirkebyggeri efter kommunalreformen”, Jyske Vestkysten 29.12.01, Sædden Kirkes hjemmeside: www.saeddingkirke.dk Verner Bruun: Kirkeliv i Esbjerg, Vor Frelsers Kirke i 100 år, Esbjerg 1987, side 174 ff. Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 2101 ff. Sædden Kirke – Kirkeklokke og tårn. Kirketårnet har en egenartet profil: Rundt forneden og firkantet for oven. I kirketårnet er der plads til et klokkespil med 48 klokker. Foreløbig er de tre største klokker ophængt og i brug. Inskriptionen på dem er fra salmen: "Klokken slår, tiden går" med treklangen: "Troen på ordet sin prøve står", "håbet Guds børn dog fejl ej slår" og "kærlighed ej tæller år". Louw 22.10.07 Kilde: Sædden Kirkes hjemmeside. Kirkerne i Skats Herred, Nationalmuset. Sædden Kirke – Kirkeskib: Sædden Kirkes kirkeskib er den tremastede fuldrigger ”Regina”, der er opkaldt efter Søren Kierkegaards forlovede. Det er skænket af Kierkegaardsbeundreren grosserer Reimann-Hansen fra Holte. Louw 30.11.07. Kilde Henning Thalund. Vestjyske Kirkeskibe. Esbjerg 1995. Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 2102. Sædden Kirke – Døbefond: Døbefonden består af to marmorblokke og er inspireret af vore gamle kirkers middelalderlige fonde. Den har et kvadratisk bassin med lidt større dybde i midten. Louw 22.10.07 Kilde: Sædden Kirkes hjemmeside: www.saeddenkirke.dk Sædden Kirke – Prædikestol: Prædikestolen er af akustiske grunde placeret i en af nordvæggens buer. Den er udført i et kniplingsmønster i røde sten ligesom venterummet i våbenhuset. Den står lidt forfinet i forhold til det øvrige murværk, der ikke er afsyret og derfor er grovere og mere levende i sin struktur. Louw 22.10.07 Kilde: Sædden Kirkes hjemmeside: www.saeddenkirke.dk Sædden Kirke – Alteret: Marmoralterbordet er 28 cm tykt og vejer 2,1 tons. Det er båret af to tykke marmorsøjler, der er forskelligt udformede, ligesom de to søjler i mange romanske kirkers sydportaler er det. Ved alteret står præsten midt i kirkerummet i tæt kontakt med menigheden. Der er ikke nogen altertavle, men derimod en alterudsmykning i form af et blankt messingkors. Korset er udarbejdet af guldsmed Bent Exner. De 12 kugler, som er et billede på Jesu disciple og på menigheden i dag. De bæres af det store kors, som i midten rummer et lueforgyldt spejl, der er et billede på Kristus. Korset hviler i et pendul. Tid og evighed mødes over kirkens alter. Louw 22.10.07 Kilde: Artikel i Jyske Vestkysten af J. Dieckmann Rasmussen: ”Sædden Kirke – Første kirkebyggeri efter kommunalreformen”, Sædden Kirkes hjemmeside: www.saeddenkirke.dk Sædden Kirke – Lyset: For arkitekterne Inger og Johannes Exner er belysningen af afgørende betydning. Selv kalder de lyset "et guddommeligt materiale, som kan mere end alt andet stof her på jorden. Lyset forbinder en med himlen og den jordiske tilværelse. Dagslyset kommer fra ovenlysskakte, der ved hjælp af mørke sideflader er justeret således, at de lodrette strejflys i murens buer fremhæves. Kun den midterste og største ovenlysskakt giver et stærkt og centralt lys med genskin fra alterets hvide marmor og de blanke messingstager. Den elektriske belysning består af 803 klare, uafskærmede glødelamper, der hænger ned fra loftet. Pærerne leder tanken hen på en stjernehimmel, medens de mange ledninger er som "stivnet haglvejr" i den øverste dunkle del af rummet. Louw 22.10.07 Artikel i Jyske Vestkysten af J. Dieckmann Rasmussen: ”Sædden Kirke – Første kirkebyggeri efter kommunalreformen”. Sædden Kirkes hjemmeside: www.saeddenkirke.dk Sædden Kirke – Kapellet: Kapellet er placeret i den smukke kapelgård. Udsmykningen, der korresponderer med alterudsmykningen i kirken, er udarbejdet af arkitekterne Inger og Johannes Exner. Det er et messingkors formet som et træ med 12 levende lys. Teksten er "Livstræet fæsted i graven rod". Louw 23.10.2007. Kilde: Sædden Kirkes hjemmeside: www.saeddenkirke.dk Sædden Kirke – Kirkeliv: Sædden Kirke er en typisk forstadskirke i Esbjerg, hvor forskellige kirkelige grupperinger er tilknyttet. Der er den traditionelle grundtvigske foredragsforening samt en del missionsarbejde funderet i Dansk Oase med cellegrupper. Der er babysalmesang og Santalmission knyttet til kirken, et gospelkor og et kirkekor. Louw 23.10.07 Kilde: Sædden Kirkes hjemmeside: www.saeddenkirke.dk Sædden Kirke – Præstebiografi: Benneth Østergaard Petersen (1978-1996): Sædden Kirkes første præst var den grundtvigske Benneth Østergaard Petersen, der kom som pionerer til Sædding og var med fra begyndelsen i byggeri af menighedshus og kirke. På denne måde var han med til at bygge menighedslivet i Sædding op fra grunden. Han var engageret som præst i lokalsamfundet og med flere tillidsposter i Esbjerg. Louw 31.10.07, kilde Teologisk Stat 2004, CD rom. Sædden Kirke – Præstetavle: 1978-1996 Benneth Østergaard Petersen 1979-1989 Kaj Anker Jensen 1980-1997 Gertrud Bisgaard 1989-1998 Jens Peder Fischer-Nielsen 1997- Johan Velentin Vatke 1997- Carina Helen Hansson 1999- Bent Skovhus Christensen Louw 31.10.07, kilde Teologisk Stat 2004, CD rom.

Litteratur