Råd-, ting- og arresthuset i Næstved
Råd-, ting- og arresthuset.
Våbenskjolde over døren til Råd-, ting- og arresthuset.
Råd-, ting- og arresthuset på Hjultorv.
Intro
Råd-, ting- og arresthuset er tegnet af arkitekten M.G. Bindesbøll, og bygningen har ligget på Hjultorv siden 1856.
Bygningen fungerede blandt andet som Næstveds rådhus i perioden fra 1856 til 1940.
I 1940 flyttede rådhusfunktionen til det nybygede rådhus i Teatergade, og i 2009 flyttede retten ud af bygningen.
I dag bruges det gamle Råd-, ting- og arresthus stadig som arresthus med plads til 16 fanger.
Michael Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) var en af tidens store arkitekter og tegnede bl.a. Thorvaldsens Museum og Brumleby i København. Han nåede at blive udnævnt til professor i bygningskunst ved akademiet i 1956.
Over døren til Råd-, Ting- og Arresthuset på Hjultorv hænger tre våbenskjolde, udført i sandsten. De er lavet af kunstneren Erik Hemmingsen fra 1936-1938 og opsat i forbindelse med restaureringen af bygningen i 1937-1938.
- Det første fra venstre er våbenskjoldet for Præstø Amt, som forestiller Møns klint og Stevns Klint med Gåsetårnet i midten.
- Det midterste våbenskjold er Sorø Amts, som indeholder tre abbedstave som symbol på klostrene i Sorø, Ringsted og Antvorskov ved Slagelse.
- Næstveds byvåben er det sidste af de tre våbenskjolde. Det er kendt som segl tilbage fra 1280. De to korslagte nøgler er Sct. Peders nøgler til himmeriget, og bølgen nederst symboliserer Susåen. Kronen øverst blev først indført i 1421, da kongen genvandt sin magt over Næstved. Byvåbnet har haft flere forskellige udseender mellem 1500 og 1900, men fra da af kom det tilbage til formen fra 1421.
Lignende våbenskjolde af Erik Hemmingsen findes på den gamle politistation i Ramsherred nr. 3 og på Dommerkontorerne Skomagerrækken nr. 3
Hvis folk gik rundt og tiggede i gaderne eller levede som vagabonder i 1800-tallet og starten af 1900-tallet, kunne de blive stillet for retten og dømt til fængsel eller tvangsarbejde på en anstalt. I Næstved blev man dømt her på Råd-, ting- og arresthuset.
Tiggerne og vagabonderne kunne også risikere at havne på byens tvangsarbejdsanstalt, der lå ved siden af sygehuset i Ringstedgade. Der skulle de arbejde hårdt og være iført fangetøj, så de var nemme at få øje på, hvis de stak af.
En af mændene, der var indsat på tvangsarbejdsanstalten i 1800-tallet, satte ild til sin seng. Da han skulle forklare, hvorfor han havde gjort det, sagde han, at han håbede at komme i arresten på Råd,- ting- og arresthuset. Han ville altså hellere i fængsel end at være på anstalten.