Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Rytterskolen i Snestrup
Intro
I 1723 blev der bygget en rytterskole i Snestrup. Bygningen fungerede som skole indtil 1869, hvor der blev bygget en skole ved kirken. Bygningen blev revet ned i 1963.

Skolens historie
Skolen var en af de 20 rytterskoler, der blev bygget på Fyn. Den blev sandsynligvis taget i brug i 1723.

Den lå nord for Rugårdsvej, hvor Solgårdsvej i dag munder ud i Tarupvej.

Der var kun skole i den ene halvdel af bygningen. Læreren boede i den anden halvdel. Oven over døren var der indmuret en tavle, på hvilken der stod, at kongen havde sørget for opførelsen af skolen. Tavlen fulgte senere med til Kirkeskolen, der blev taget i brug i 1869.

I skolestuen kunne der være op til 44 børn. Alle børn fra 7 til 14 år blev undervist sammen, man blev altså ikke delt op i klasser. Lokalerne var mindre end de 48 m2, lokalerne er på såvel Paarup som Tarup Skole.

Luften i klassen har ikke været sjov en vinterdag, hvor børnene var gået gennem sneen til skole. De havde deres våde overtøj med ind i klassen, som kun kunne opvarmes af en kakkelovn. Stalden var lige inde ved siden af, og væggen var ikke tæt. Der er ingen tvivl om, at der har været en skrækkelig lugt i klassen.

I en indberetning fra 1856 får man indtryk af atmosfæren i klassen: mellem 40 og 50 elever i skolestuen, der ikke havde trækrude eller ventil til udluftning. Uden for lokalet var der tre latriner og en stald med tre køer. En del af lærerens løn kom fra landbruget, idet der til skolen hørte 6 tønder land.

Ryttergodset blev solgt i 1760’erne, men der var fortsat skole i bygningen, og for eleverne var der sikkert ikke nogen forskel at mærke.

Flere oplysninger kan fås på Paarup Lokalhistoriske Arkiv

Litteratur:
Paarup Skoles jubilæumsskrift. 1988
Peter Ramskov Andersen: I Odenses skygge. Paarup Sogn og Kommune indtil 1970. 1999.



Rytterskolen fra 1723. Bygningen fungerede som skole indtil 1869. Lykkegaard ses til venstre.