Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ryslinge
Intro
Ryslinge nævnes første gang 1402 i formen Roslinge. Navnet er afledt af et navneordet rothsl, der betyder rydning.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 697 ha store ejerlav var i 1688 46% opdyrket. Byen havde da treårig rotation i 5 vange og takseredes i 1684 til 98 tdr. htk. og tilsvarende til 108 tdr. i 1844. I 1664 takseredes byens skove for 24 svins olden, men allerede omkring 1600 var der betydelige skovrydninger. I 1619 takseredes præstegårdens andel i det opbrudte pløjeland til 8 tdr. land. Fra Ryslinge er Tøjstrup udparcelleret. Tøjstrup omtales allerede som hovedgård i 1300-tallet, men var omkring 1500 en lille bebyggelse på 2-3 bøndergårde. Omkring 1550 genoprettedes Tøjstrup som hovedgård. Ryslinge stjerneudskiftedes i 1796 og siden er 8 gårde flytte ud. Godsejere og selvejere Under Lykkesholm hørte i midten af 1400-tallet 4 gårde i Ryslinge. De blev imidlertid skilt fra gården og optræder i 1442 (som egaliserede) på skiftet efter Torben Bille. I 1557 hørte de 4 gårde, 'som tager udi alle mål 7 skaft til hver gård' under Hesselagergård. Christier Skram havde i 1494 2 gårde. Byen havde i senmiddelalderen et betydeligt indslag af selvejere. I 1537 havde kronen 6 selvejergårde foruden præstegården. I 1664 havde den indensogns hovedgård Tøjstrup (37 tdr. htk.) samlet 6 gårde, medens Ellensborg (Holckenhavn) havde 4 gårde. Der fandtes da stadig 4 selvejergårde i byen. I 1802 var Tøjstrup nået op på 13 egaliserde gårde og 10 hartkornshuse. Overgangen til selveje skete tidligt og var allerede afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå i 1600-1700-tallet på 16. I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdtallet i normalt omfang, medens hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. klart overstiger det normale. Ryslinge var i færd med at udvikle sig til en bymæssig bebyggelse som stations- og højskoleby. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse. Der foretoges allerede lodsejervise egaliseringer i senmiddelalderen. I løbet af 1700-tallet egaliserede Tøjstrup byen. I ejerlavet ligger Chr. Kolds hus, der var højskole fra 1851, samt landets første valgmenighedskirke, Nazarethkirken fra 1866.

Areal
697 ha heraf opdyrket i 1688: 46%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning stjernefigur (ikke regelret) syd for byen - uregelmæssige blokke i den øvrige bymark.


Parti fra Ryslinge. Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Ryslinge Kommune


Ryslinge Kirke. Billede fra DIS Danmark


Ryslinge Brugs


Christen Kolds første højskolebygning på Ryslinge Mark. Højskole 1851-53.


Ryslinge Højskole


Ryslinge Kirke. Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Ryslinge Kommune


Luftfotografi af Ryslinge By. Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Ryslinge Kommune


Parti fra Ryslinge ved Friskolen. Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Ryslinge Kommune


Parti fra Ryslinge. Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Ryslinge Kommune


Parti fra Ryslinge ved gadekæret. Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Ryslinge Kommune


Ryslinge Præstegård. Billedet tilhører Lokalhistorisk Arkiv for Ryslinge Kommune