Rynkeby Kirke


Rynkeby Kirke.


Den korsfæstede Kristus og over ham den efter opstandelsen i himlen dømmende.


Musicerende engle, hvis toner lovpriser den genopstandne Kristus.

Intro

I Rynkeby Kirke findes nogle af de mest spændende kalkmalerier, man kender fra danske kirker. De befinder sig i kapellet i nordsiden, opført af ejeren af den nærliggende herregård, Erik Hardenberg til Skovsbo, i 1560erne.

Unik billed-musikalsk lovprisning

Da man i 1961 var i færd med at foretage nogle mindre reparationer i kapellet, kom der bag talrige lag kalk en række 400 år gamle malerier til syne. Efter at kalkmalerierne var afdækket og restaureret, fremstod en enestående komposition, der bredte sig over alle hvælvets fire kapper: 31 musicerende engle intonerer en himmelsk lovprisning af den korsfæstede og sejrrigt tronende Kristus, der er fremstillet på østvæggen. Vi ser i ét billede Kristus i fire situationer: med tornekrone, på korset, ved marterpælen og øverst tronende i himlen, siddende på regnbuen med fødderne på jordkloden og omgivet af de tolv apostle og en hærskare af opstandne sjæle.

For fuld musik – men hvilken?
Med god grund har kalkmalerierne i Rynkeby tiltrukket sig stor musikhistorisk interesse, for på hvælvingens tre kapper udfolder der sig det største renæssanceorkester, der kendes fra Skandinavien. Englene spiller på 17 forskellige instrumenter, som de så ud ved midten af 1500-årene. I billederne åbenbares ganske præcise gengivelser af tidens instrumenter. F.eks. hakkebrættet, en flad lydkasse med stålstrenge, der blev anslået med hamre. Langeleiken, et strygeinstrument, der kendes som folkeinstrument i Norge. Nøjlefejlen, et strengeinstrument, der betjenes med bue. Og blæseinstrumenter som zink, krumhorn, positiv og sækkepibe. Desværre er nodebladene blanke, så ingen ved, hvad englene spiller. Det er dog tydeligt, at de ikke blæser i dommedagsbasunerne, men opfører en himmelsk koncert til ære for Herren.


Reformation og efterreformation

Kalkmalerierne har hentet inspiration i den lutherske reformation og den realisme, der prægede de tyske bibelillustrationer i 1500-årene.

Hos Melanchton – og med Tausen i baghaven
Erik Hardenberg opholdt sig under sine lange udlandsstudier halvandet år hos Luthers nære medarbejder Philip Melanchton i Wittenberg. Hardenberg blev her grebet af de nye strømninger i kristendommen, og sandsynligvis har han ønsket at give sine sognebørn hjemme i Rynkeby en letforståelig indføring i de nye tanker. For øvrigt er der ikke langt fra Rynkeby til Birkende, hvor en af den danske reformations frontkæmpere, Hans Tausen, var født.

Dommen, troen, straffen, nåden
Hvad der gør kalkmalerierne i Rynkeby interessante, er – ud over deres musikhistoriske betydning – det efterreformatoriske indhold. I kalkmalerierne fra romansk og gotisk tid er Kristi genkomst skildret som en rettergangsscene med Kristus i dommersædet og en instruktiv skildring af de fortabte sjæles pinsler. Her vises den martrede, bespottede og korsfæstede Kristus, der efter sin opstandelse befrier menneskene for dommedags følger. Kristi korsfæstelse var for Luther straffen for vore synder, og for menneskene var der kun ét at gøre: at tro på Kristus og på nåden. Derfor opfører englene en himmelsk koncert til hans ære.


Det standhaftige krucifix

Ægteparret Hardenbergs dybe og inderlige religiøsitet gav sig også andre udslag. Ikke langt fra kirken, nær ved en af sine herregårde, lod Erik Hardenberg – eller måske snarere hans hustru Anne Rønnow – opstille et krucifix ved vejkanten. I mere end 400 år har det modstået vind, vejr og – til dels – vandaler.