Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Rygbjergvej 25, Randbøl, Damgaard
Intro
Matr.nr. 3d (tidligere 2f og 2a) Vejle Amt, Tørrild Herred, Randbøl Sogn. Damgaard er en udflyttergård med rod i de fire 'Daldovergårde. Der er sket mange udstykninger og ændringer i arealet fra den oprindelige gård på 120 td. Idag ca. 30 ha tilbage.

Gården
Helt tilbage i 1500-tallet lå der i Daldover fire helgårde og et jordløst hus. Det var fæstegårde under forskellige godser i tidens løb, men i 1700-tallet var de kommet under Engelsholm. På hver gård sad en fæstebonde og en såkaldt indsidder. Navnkundige Gerhardt de Lichtenberg, som ejede Engelsholm midt i 1700-årene, satte pris på sine fæstebønder og bød dem ordentlige kår, blandt andet gennem omhyggeligt optegnede fæstebreve, hvor den enkelte fæstebondes rettigheder og forpligtelser var præciseret. Gårdene var betegnet med tallene fra 1 til 4. De originale fæstebreve findes på Landsarkivet i Viborg. Damgaard har rod i en af disse fæstegårde. En af fæstebønderne ved navn Peder Erichsen, skrev under på sit sidste fæstebrev den 3/7 1776. Han var gift med Johanna Pedersdatter og de havde sammen fire mindreårige børn. Konen døde af brystsyge allerede 4/5 1791 kun 42 år gammel. Peder Erichsen giftede sig senere med Maren Olesdatter, med hvem han ligeledes fik fire børn. I 1796 sad Captaiin Niels von Jermiin på Engelsholm. Dels med baggrund i ånden fra landboreformerne af 1788, dels efter kongelig bevilling til at sælge ud af bøndergodset, tilbød han sine fæstebønder, at de kunne købe deres fæstegårde. Førnævnte Peder Erichsen benyttede sig af tilbuddet og købte sin fæstegård på en købekontrakt af 29/7 1795 for 625 rigsdaler, som han i øvrigt lånte af godsejeren. I det tilhørende skøde af 13/6 1796 bemærkes, at gården, som Peder Erichsen hidtil har beboet og har haft i fæste, var under udflytning og at jorden ”var afpælet” i marken. Samme dato er flere andre skøder udfærdiget og hele Daldover by med de fire gårde udskiftedes ved den lejlighed. Udover Peder Erichsen var der tre andre udflyttere fra Daldovergårdene. Peder Erichsen byggede sin nye gård med tre længer, hvor Damgaard ligger i dag. Et 9 fags stuehus mod sønder 8½ alen dyb i bindingsværk og lyngtækket, et 10 fags fæhuus til vest 7 alen dyb og en 11 fags lade og vognport mod østen 8 alen dyb. Gården betegnedes som en helgård af 3 tdr. hartkorn ager og eng, samt skovskyld på 1 fdk og 1 ¼ album. Der hørte ca. 120 tønder land til gården, som strakte sig fra vest lidt på den vestre side af Randbøl-Frederikshåb vejen mod øst over på den østlige side af Hærvejen, alt lige nord for det gamle herredsskel mellem Tørrild og Jerlev herreder. Gården var i 1789 tildelt matrikelnummer 2a af Daldover ejerlaug, Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt. Peder Erichsen fik ikke meget ud af sin nybyggede gård, for han døde af brystsyge allerede 5/7 1796. Hans kone Maren Olesdatter overtog ejendommen og den tilhørende gæld. Hun fandt sig senre en ny mand ved navn Peder Poulsen fra Refsgårde ved Egtved. Ægteskabet blev tinglyst 14/9 1801, hvorved Peder Poulsen noteredes som ejer af gården. Gældsbrevet på de 625 rigsdaler var blevet indfriet og slettet af tingbogen nogle måneder forinden. Blandt deres fire børn var en datter ved navn Ane Marie Pedersdatter. Hun fandt sig en mand ved navn Mikkel Laursen og sammen overtog de Damgaard i 1831 og lod Ane Maries forældre bo til aftægt i den østre ende af stuehuset, som blev indrettet hertil. Der udfærdiges en aftægtskontrakt med angivelse af hvilke aftægtsydelser, der skulle erlægges til forældrene. Begge dør senere ”af alderdom” som der står i kirkebogen. Konen i 1835 71 år og manden i 1845 80 år gammel. Mikkel Laursen døde i 1845 af forkølelse 55 år gammel, hvorefter Ane Marie drev gården videre. Mikkel havde været ved at udstykke matr. nr. 2c inden sin død, hvilket nu gennemførtes af Ane Marie. Det var den sydlige af de to ejendomme, som lå øst for Hærvejen. I 1838 udlejer Ane Marie et hus til en Niels Chr. Stærk. Huset lå hvor den senere Højgaard er placeret, altså på Damgaards jord. Hvornår dette hus er bygget vides ikke, men det er brandforsikret første gang i 1856. Ane Marie foretog flere småudstykninger, bl.a. af matr. nr. 2b, som var den nordlige ejendom øst for Hærvejen, samt en smule jord til Skærhølgaard. I 1853 solgte hun Damgaard, som i skødet stadig betegnes som en helgård, til en fynbo ved navn Lars Hansen, mod at få lov til at bo til aftægt i samme ende af stuehuset, som hendes forældre gjorde det. Lars Hansen fik sig en svoger, Hans Mortensen, også fra Fyn. I 1862 solgte Lars Hansen Damgaard til svogeren og flyttede op i førnævnte hus. Her byggede han udlænger til og fornyede måske også huset, og skabte herved Højgaard. Ved Indenrigsministeriets udstykningstilladelse adskiltes de to ejendomme og Højgaard beholdt matr. nr. 2a, medens Damgaard tildeltes nr. 2f. De to ejendomme var da næsten lige store. Et stykke eng beliggende ved Vejle å, som hele tiden havde hørt til Damgaard efter udstykningen i 1796, blev ligeledes delt i to. Efter Hans Mortensen fik Damgaard følgende ejere. 1891 Christen Iversen 1901 Nielsine Iversen, enke efter Christen Iversen 1921 Marius Iversen, søn af Nielsine og Christen Iversen Der udstykkes ca. 2 tdr. land af gårdens allervestligste jord vest for Randbøl-Frederikshåbvejen. Arealet tildeltes matr. nr. 2n. I engen ved Vejle å udstykkedes ligeledes et par tdr. land fra ejendommen. Arealet tildeltes matr. nr. 2s. I 1922 døde Marius Iversen kun 24 år gammel. Han døde af tuberkulose, hvilket flere af hans familie tidligere var bukket under for. Dette var den direkte årsag til, at familien Iversen måtte forlade Damgaard efter 31 år. 1922 Kroejer Thomas Christiansen og Hestehandler Peter Ebbesen, Vandel De to handelsfolk frasolgte næsten halvdelen af Damgaards resterende areal, således at der kun blev ca. 15 hektar tilbage. Den vestlige del af jorden solgtes til naboen Jens Chr. Jacobsen under matrikelnummer 2t. 1923 Jens Iversen Jensen (Ikke i familie med den tidligere Iversen-familie). Jens I. Jensen døde allerede samme år og hans kone Cecilie overtog ejendommen. 1923 Gustav Harlev 1926 Laurids Chr. Lauridsen 1930 Købmand Søren L. Sørensen, Randbøldal 1930 Martin Kristensen I 1931 brød Martin Kristensen de gamle udbygninger ned og byggede ny kombineret stald og lade på den østlige side af gårdspladsen. I 1943 byggedes et nyt rødstens stuehus i den nordlige ende af gårdspladsen. Martin Kristensen nåede ikke at rive det gamle stuehus ned, for i begyndelsen af 1944 måtte familien forlade gården, fordi den var blevet beslaglagt til brug for den tyske værnemagt i forbindelse med anlæggelsen af militær flyveplads syd for Vandel. Besættelsen. Der fortælles, at der var indkvarteret tyske officerer i det nye stuehus på Damgaard under besættelsen. I den forbindelse blev der installeret flere kakkelovne i huset. Man kan endnu se, hvor de ekstra røgrør har været ført ud gennem ydervæggene. Men der var mangel på brændsel. Derfor tog man for sig af tømmeret fra det gamle stuehus, som stod endnu. Efter den omgang var taget ved at falde sammen, fortæller Sv. Aa. Jensen, som rev det gamle stuehus ned, da han overtog ejendommen i 1949. Tyskerne malede tillige huset indvendigt. Bag tapeterne kan man den dag i dag se den gamle gule og blå maling fra dengang. På staldbygningen var malet det tyske bygningsnummer 68. Bygningerne led i øvrigt ikke så stor skade, som mange andre af de beslaglagte huse og ejendomme i området. På den sydvestlige del af gårdens jord blev opført en tysk flyverdækning med rullevej ud til rullebanen mod vest. Den var den ene af en gruppe på tre. De to andre var placeret hos naboen mod sydvest. Den nærliggende rullebane blev lagt stort set oveni Randbøl – Frederikshåbvejen og danner hermed det nuværende vestlige skel af Damgaards jord. Efter besættelsen var stuehuset lejet ud, bl. a. til en fodermester på Højgaard. Jorden blev drevet af staten udmøntet gennem en forvalter Påske, som boede på den nærliggende gård kaldet Dusenborg. Dette fortsatte indtil Statens Jordlovsudvalg var klar til at sælge ejendommen i 1949. Under forberedelserne til salg af ejendommene i området, blev der foretaget en omfattende omfordeling af ejendommenes jordtilliggende, efter det var blevet afgjort hvor stort et areal og herunder eksisterende bygninger, staten ville beholde til etablering af en dansk militær flyveplads syd for Vandel, hvor den tyske flyveplads var bygget under slutningen af krigen. Dette medførte blandt andet, at Damgaard blev tildelt mere jord end der hørte til ejendommen før krigen, således at der herefter hørte ca. 30 hektar til gården. 1949 Svend Aage Dyrvig Jensen Den 1. april 1949 overtog Svend Aage Jensen den fuldstændig tomme ejendom på jordrentevilkår af Statens Jordlovsudvalg. I vilkårene for denne handel var der et lånetilsagn fra Staten til brug for en eventuel udvidelse af stalden. Dette benyttede Sv. Aage sig ret hurtigt af og byggede til på den eksisterende stald mod syd. I 1952 giftede Sv. Aage Jensen sig med Kamma Sørensen fra Randbøldal og sammen med deres fire børn drev de ejendommen som et traditionelt familiebrug med malkekøer og svin, foruden høns og andre smådyr. Med tiden blev det til flere tilbygninger af forskellig art til udvidelse af husdyrproduktionen. I 1974 byggedes en helt ny længe i den vestlige side af gårdspladsen, så ejendommen igen blev trelænget som oprindeligt. Her indrettedes garage, hestestald med bokse, senere et mindre svinehus. Garagen blev kort efter omdannet til autoværksted, hvor svigersønnen Hans Peter Hansen fra Vandel og hans broder Gunner grundlagde deres virke som selvstændige bilmekanikere. Ejendommen blev løbende forbedret efter tidens krav med vandværk, toilet og badeværelse, oliefyr med centralvarme og nyt tag. I 1979 sattes køerne ud med EF-ophørsstøtte og stalden indrettedes med hestebokse til travheste. I 1991 afhændede Kamma og Svend Aage Jensen Damgaard til deres yngste datter og svigersøn og flyttede til Vandel. 1991 Jytte Damgaard Jensen og Børge Møller Kristensen Parret fortsatte med travheste efter Jyttes far og desuden kom der igen kvæg, Hereford kødkvæg samt svin på gården. Som følge af tørken i 1992 anskaffedes vandingsanlæg i 1995 og samme år opførtes et nyt maskinhus. I 1999 fik såvel stuehus som stald/lade nyt tag. 2001 Jytte Damgaard Jensen (eneejer). Forfattet af: 01.01.2010 / Frank Laursen