Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Rygård
Intro
På Østfyn findes kun en enkelt herregård, hvis bygninger stammer fra middelalderen, nemlig Rygård. Gården blev oprindelig anlagt på en lav holm, der så sent som i 1800-tallet var omgivet af vand på alle sider.

Herregården
Selv om anlægget virker heltstøbt, er det dog ikke alle fløjene, der er samtidige. Den store nordre fløj er ældst, mens sydfløjen er kommet til kort efter, formentlig i første tredjedel af 1500-tallet. Undersøgelser har vist, at der på dette tidspunkt i stedet for en østfløj var en svær spærremur, og en tilsvarende mur har sikkert eksisteret mod vest. Rygård har altså på dette tidspunkt været et parallelanlæg med to fløje og spærremure mellem disse. Bygherre på denne del var rigsråd og ridder Johan Urne. Nordfløjen har hele fire stokværk (kælder, stue, salsetage og vægtergangsloft), hvoraf stueetagen har udgjort den daglige bolig. Salsetagen rummede oprindelig husets sal og bl.a. et gæstekammer, men i dag optager salen hele etagen. Fløjen er prydet med kamtakkede gavle og rundbuefriser, og den øverste frise bærer vægtergangen, hvorfra man kunne forsvare sig mod fjender. Selv om Rygård oprindelig var omkranset af vand og havde forsvarsindretninger, var det ikke muligt at forsvare sig mod en større hær. Vægtergangen og voldgraven har kun kunnet holde en lokal bondehær på afstand, så frem for alt skulle disse ting markere, at her boede en mand af rang. I middelalderen havde man i Danmark normalt ikke indvendige trapper. Al færdsel mellem etager foregik ad udvendige trapper. På sydsiden af Rygårds hovedfløj har man, da fløjen blev opført i det tidlige 1500-tal, bygget eller måske blot planlagt at bygge et firkantet tårn. Det har været placeret omtrent, hvor det runde trappetårn står i dag og er noget gådefuldt. Hvis det firkantede tårn har været et trappetårn, så er det det ældste kendte trappetårn på en dansk herregård. De skriftlige kilder fortæller, at Rygård blev indtaget af Svendborgs borgere i 1534 under Grevens Fejde. Hvor meget, der blev ødelagt, eller om der overhovedet blev ødelagt noget, fortæller kilderne dog intet om, men der blev stjålet en del våben og ammunition. De lidt yngre vest- og østfløje må være tilføjet enten lige før eller lige efter Grevens Fejde.
Ud over Grevens Fejde vides Rygård at være blevet angrebet yderligere én gang. Johan Urnes søn Christoffer var blevet uvenner med Jørgen Urne fra Hindemae, og han troppede op på Rygård i fuld udrustning. Han medbragte adskillige hjælpere og gav sig til at skyde vildt omkring sig og råbe op. En sådan opførsel kunne man dog ikke længere tillade sig, og Jørgen Urne måtte i 1548 gøre kongen afbigt. Den gamle gård har siden 1765 haft ejerfællesskab med det nærliggende Glorup. Der er ikke adgang til gården, der kun kan beses på afstand.


Historiske tildragelser
1535 blev Rygård indtaget og stærkt ødelagt af Svendborgs borgere. Christoffer Urne, der ejede Rygård fra 1537, måtte på grund af uforsigtige udtalelser om kongen tilbringe mere end 10 år i fængsel, dels på Gotland, dels på Kalundborg. Efter frigivelsen 1562 blev han sendt i felten og i slaget ved Svarterå blev han taget til fange. Han døde i fangenskab i 1566. Beboere i 1845: Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv Christen Pedersen;M;38;Ugift;Gudbjerg;Tjenestefolk Peder Nielsen;M;42;Ugift;Frørup;Tjenestefolk Henrik Andersen;M;38;Ugift;Gudme;Tjenestefolk Vilhelmine Jensen;K;37;Enke(mand);Oldenborg;Meierske Frederik Vilhelm Schrøder;M;6;Ugift;Seeby;Hendes søn Vilhelmine Hansdatter;K;24;Ugift;Gudme;Tjenestefolk Niels Jensen Tostrup;M;62;Gift;Tostrup, Ringkjøbing Amt;Tjenestefolk Jens Christian Nielsen;M;58;Gift;Haagen, Ringkjøbing Amt;Tjenestefolk Hans Pedersen;M;27;Ugift;Kjøng, Præstøe Amt;Tjenestefolk Kirsten Rasmusdatter;K;22;Ugift;Hesselager, Svendborg Amt;Tjenestefolk Ane Mortensdatter;K;35;Ugift;Gudme;Tjenestefolk Karen Nielsdatter;K;23;Ugift;Frørup;Tjenestefolk Maren Knudsdatter;K;23;Ugift;Gudbjerg;Tjenestefolk Kirsten Hansdatter;K;26;Ugift;Hesselager;Tjenestefolk

Bemærkninger til navnet
I 1372 nævnes Rygård i formen Rythe. I 1459 i formen Ryegaard. Forledet kommer af gl.da. rythi, der betyder rydning.

Ejerrække
I begyndelsen af 1300-tallet Hagbard Jonsen I slutningen af 1300-tallet slægten Urne 1582 Niels Bild til Ravnholt 1669 Niels Banner 1670 Peder Pedersen Lerche 1694 H.Fr.v.Pultz 1765 Adam G. Moltke 1985 Alice Rosenkrantz Fælles ejer med nabogårdene Glorup og Anhof 1765- Under stamhuset Moltkenborg 1793-1916

Litteratur

Fredet bygning: Rygård, Rygårdsvej 28, Ørbæk


Litografi. Rygård


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Rygård


Rygård