Ry Mølle
Rye Mølle. Radering. 1856.
Ry Mølle, turbinehuset.
Ry Mølle, turbinehuset med Ry Åleværk til venstre.
Intro
Vandmøller har været kendt i Danmark siden 1130erne. Flere af de ældste vandmøller nævnes i forbindelse med klostre, som blev bygget i Danmark i 1100årene. Det er sandsynligvis munke fra Øm Kloster, som opførte vandmøllen, der i dag kendes som Rye Mølle.
Rye Mølle nævnes første gang i skriftlige kilder fra slutningen af 1500-tallet. Men allerede i 1519 omtales på stedet en Siimgårds Mølle. Fund af pæle fra 1300-tallet tyder dog på, at der har været vandmølle og fiskegård på dette sted allerede fra tidligt i middelalderen. Og det er højest sandsynligt Øm Kloster, der lod vandmøllen opføre.
Ved reformationen i 1536 overtog kongen klostrenes ejendomme, herunder Rye Mølle, som på det tidspunkt ejedes af Øm Kloster. Frem til 1767 var møllen ejet af kongen, der drev den i kraft af fæstere, men herefter overgik den til selveje.
Ry Mølle var en kornmølle, men ejeren kunne godt tjene penge på sideerhverv ved møllen.
Møllen tilhørte i årene 1829 til 1873 familien Hollesen, som forstod at drage fordel af vandmøllens placering ved et overgangssted over Gudenåen. Familien begyndte nemlig at opkræve bropenge, når nogen ønskede at passere møllebroen. Man fortsatte med at opkræve afgiften frem til 1872, hvor møllen slap for vedligeholdelsen af broen.
På Rye Mølle blev kornmølleriet opgivet i 1881, og i stedet indrettede man et træsliberi til fremstilling af træmasse, som blev anvendt ved produktion af papir og pap. Nu var møllen drivkraft for industri.
Bønderne på egnen kunne dog fortsat få malet deres korn i Ry, idet vindmøllen Ry Ny Mølle blev opført i 1881.
På mange vandmøller fik man i årene efter 1900 små el-værker ved siden af eller i stedet for kornmølleriet. På Rye Mølle startede produktion af elektricitet i 1915. Elektriciteten fik bl.a. anvendelse på den konfektionsfabrik, som blev etableret i 1936. Endnu i dag produceres elektricitet på Rye Mølle.