Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Russerhulen i Grimstrup KratIntroEt skilt med ordet "Russerhulen" viser ind i Grimstrup Krat. Her har tidligere været en hule for to russere, der skjulte sig for tyskerne under Anden Verdenskrig. I dag står der en mindesten ved hulen.SeværdighedenRusserhulen
I efteråret 1944 kom en deling tyske soldater til Grimstrup medbringende nogle krigsfanger. Blandt disse krigsfanger var to russere, som det lykkedes at stikke af, da tyskerne igen gjorde klar til afrejse. Russerne fandt vejen til Grimstrup Krat, hvor de gravede en hule i jorden og gemte sig. De kunne ikke gemme sig ret længe for modstandsbevægelsen, som hele tiden færdedes i området, men de var i fred for tyskerne. De lokale bragte mad ud til russerne, som på den måde overlevede de sidste mange krigsmåneder indtil Befrielsen den 5. maj 1945. Præstekonen bragte også mad derud. Hun havde ofte et af sine børn med, så det lignede en skovtur. Vi ved ikke, hvad der skete med de undvegne russiske krigsfanger efter krigens ophør, men de undslap i hvert fald tysk krigsfangelejr.
Russerhulen findes stadigvæk, og de lokale rejste i 1990 en mindesten med ordene: "2 RUSSISKE FANGER I NØD - BLEV REDDET AF GÆVE GRIMSTRUPBORGERE FRA DØD".
MindesmærketInskriptionTypeKategoriDatering rejstHenvisninger
Mindestenen blev rejst af Grimstrupborgerne på 45 års dagen for Befrielsen, 5. maj 1990. Fotograf: Charlotte Lindhardt, 2005. Ribe Amt

Mindesten ved Russerhulen i Grimstrup Krat. Fotograf: Charlotte Lindhardt, 2005. Ribe Amt

I denne lille fordybning overvintrede to russiske krigsfanger, da de stak af fra deres tyske fangevogtere under Anden Verdenskrig. Fotograf: Charlotte Lindhardt, 2005. Ribe Amt

Stien ud til Russerhulen. Fotograf: Charlotte Lindhardt, 2005. Ribe Amt

Visse steder virker Grimstrup Krat selv om sommeren mørkt og uigennemtrængeligt, et perfekt skjulested under krigen. Fotograf: Charlotte Lindhardt, 2005. Ribe Amt