Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Russerfennen i Kongens Mose
Intro
Russerfennen i Kongens Mose

Russerfennen i Kongens Mose
I Kongens Mose ligger ”Russerfennen”. Her boede familien Helbach, som havde opsyn med et hold russiske krigsfanger, der opdyrkede heden.

Under Første Verdenskrig udsendtes russiske krigsfanger til kultiveringsarbejde i Kongens Mose. De boede i barakker ved Frederikgsgaard og var under opsyn af Wiesenbaumeister Helbach. Han og hans familie boede i Skovløberhuset. Han havde ansvaret for at fangerne fik opdyrket en del af mosen. Dette skete, og området udskilte sig endnu indtil for få år siden.

Arealet var helt fri for buske og træer og blev af ældre mennesker kaldt for russerfennen. Kultiveringen var et hårdt fysisk arbejde og de sultne fanger jagede råvildt og fasaner. Om natten sneg de sig ud med lygter, så man kunne tro de var mosekongens lygtemænd, der banede sig vej gennem mosen og skoven. De var så effektive, at der ingen fasener fandtes i mosen længere efter krigens slutning. Da man senere efter krigen ryddede op i lejren fandt man en brænd fyldt med dyreskind. Fangerne skjulte byttet, fordi fangsten var ulovlig.

Tørvegravningen foregik i mosens yderområder, mens den store centrale del lå urørt. Men efter at maskinkraften vandt fram efter Anden Verdenskrig arbejdede man sig længere ind i mosen.

I 1955 blev store dele af mosen udlejet til Pindstrup Mosebrug, der foretog en grundig afvanding, så de afdækkede tørvearealer kunne omdannes til landbrugsjord. Rovdriften skabte modstand i brede kredse og startede en indsats for at redde mosen.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
Frede Gotthardsen: Løgumkloster Kommune i gamle postkort, Løgumkloster 1997
Frede Gotthardsen: Kulturminder fra Draved Skov og Kongens Mose, Sønderjysk Månedsskrift 4-2000, Aabenraa 2000.


Litteratur

Kongens Mose. Foto: Henrik J. Møller