Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
RugårdIntroRugård betyder rydnings-gård, altså en skovgård, men denne gang er der tale om en kongelig gård eller borg. Gården havde mange funktioner. Den skulle dels forestå administrationen af kronens gods i Skovby herred og Vissenbjerg Birk, dels være skatteopkrævningssted, og kongens magtbase i området.HerregårdenDesuden var Rugård også det sted, hvor østfynske bønder skiftede med vestfynske, når der skulle forrettes ’ægt’ (kørselspligt) under kongens rejser fra mellem Middelfart og Nyborg. ’Ventetornen’ er en gammel tjørn, som markerer stedet. En ægt foregik ofte med flere hundrede vogne. Under gården lå i 1536 150 gårde. I 1635 blev det bestemt, at hoveriet (bøndernes arbejdspligt på gården) skulle udføres af ikke mindre end 100 bønder og 18 husmænd. Dette er usædvanlig mange, men må formentlig opfattes som en mild politik overfor bønderne, som således hver især fik mindre hoveri.
Langt de fleste kongelige besiddelser kom på adelige hænder ved salg efter Svenskekrigen. Således også Rugård, som blev solgt til en adelsmand i 1665.
I 1718 kom gården atter på kongens hænder, hvor den blev udlagt som ryttergods. Denne ændring medførte at dyrkningen af markerne ophørte, da de blev udlagt til græsning for rytterhestene. Med denne drift var der ikke brug for avlsbygningerne, så de blev revet ned. Tilbage blev kun hovedbygningen og en stald. I 1764 blev Rugård solgt på auktion sammen med det øvrige fynske ryttergods. Den nye ejer styrede økonomien dårligt og ødelagde bl.a. skoven ved forhugning. Herefter blev fæstegodset hurtigt solgt fra og hovedgårdstaksten udparcelleret.
Til Rugård lå og ligger en vandmølle, der er indrettet som savmølle, men naturligvis, som næsten alle andre møller, ude af funktion. Herudover hørte Mørkenborg Kro til Rugård.
Hovedbygningen er opført i 1874 i tidens stil, avlsbygningerne er fra 1800-tallet.Historiske tildragelserMedens Rugård var i kronens besiddelse, opholdt kongerne og deres følge sig ofte på Rugård.Bemærkninger til navnetRugård er nævnt første gang i 1398 i formen Rudgardh, kommer af gl. dansk, "rutha", der betyder rydning. ForledetEjerrækkeKronen
1665 Jørgen Kaas
1689 Wilhelm F. Wedell
1718 Kronen
1764 Carl Juel
1767 Nicolaj Duus
1773 H. U. Neess (en del udstykket)
1780 Simon Andersen (Amager) Erik Jørgensen
1784 Simon Andersen, eneejer
1890 J. Lagoni
1891 Otto Lindegaard
1906 Ulrik Scheel
1909 L. T. Andersen
1916 Holger E. Stenbjørn
1940 Kresten Scheel
1957 Noria (familien Nordstrand)
1986 Noria, Nordisk Interesse A/S 1995 Kommanditselskabet RugårdLitteratur
Herregården Rugård. Personalet. Heste. Traktor. Fotograferet foran hovedbygningen. Affotografering.
Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Rugård
Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Rugård