Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Rostrup
Intro
Rostrup er nævnt første gang 1373 i formen Rosendorp. Forleddet er det mellemtyske låneord rose. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 302 ha. store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 64% opdyrket. Byen havde da almindeligt trevangsbrug og takseredes til 67 tdr. htk. mod 58 tdr i 1844. Rostrup synes udflyttet fra Skamby. Det regulerede skelforløb mod nord (Engeldrup) vidner om delingen af en nedlagt landsby, Oreby eller Ørkeby. I 1690 betalte således 5 gårde i Rostrup tiende af Ørkeby mark til Grindløse præsten. Byen synes allerede at have ligget øde i 1300-tallet. Rostrup blokudskiftedes i 1784, og siden er 3 gårde udflyttede/nedlagte. Godsejere og selvejere 1373 omtales en ødegård i Rostrup. På samme tid hører vi om hovedgården Rostrup, der i 1396 erhvervede øde jord i Ørkeby mark. Ved et skifte i 1416 tilfalder Rosendorp hovedgård med al sin tilliggende i samme by, møllen og den øde jord, Axel Andersen, der 1423 skødede godset til Sten Basse. Det bestod da alt i alt af en snes gårde. Hovedgården med de 6 tilhørende gårde i byen testamenterede Sten Basse til Antvorskov kloster. I 1497 erhvervede Skt. Hans kloster i Odense en gård i byen. Ved reformationen kom kronen i besiddelse af dette gods, og blandt kronens 7 gårde i 1664 befandt sig en gård på 16 tdr. htk. - måske den tidligere hovedgård. I 1700-tallet overgik disse gårde til Uggerslevgård (Gyldensteen), der i 1783 besad 7 egaliserede gårde, medens Jerstrup og Sandagergård hver havde én. Endnu i 1844 besad Uggerslevgård stort set hele byen, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er uforandret 9 i 1500- og 1600-tallet, men stiger herefter jævnt til 12 i 1903. Hustallet ekspanderer voldsomt fra 1774 til 1844, men stagnerer herefter. Den samme udvikling gør sig gældende for befolkningstallet. Gårdene var i 1688 forholdsvis store. Der skete en lodsejervis egalisering i 1700-tallet.

Areal
302 ha heraf opdyrket 1688: 64%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning, uregelmæssigt formede blokke.