Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ronæs
Intro
Ronæ er nævnt først gang1308 i formen Roteness. Forleddet er måske oprindeligt en form af navneordet rot, som betyder rod. Efterleddet er ’-næs’, der betyder stort kystfremspring.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 718 ha. store ejerlav (inkl. Rolund og Udby) var i 1682 62% opdyrket. Ronæs havde da det for egnen typiske tovangsbrug med en lille mark i årlig drift tilknyttet. De 3 gårde takseredes i 1684 til 23 tdr. htk. Før inddæmningen af Føns Vang mod syd var Ronæs' kystorientering mere udtalt. I nyere tid har Ronæs fungeret som ladeplads med en anlægsbro på 70 m. og en dybde på 3 m. (1956). Ronæs er formentlig oprindelig udflyttet fra Rolund. Ronæs udskiftedes under et med Udby og Rolund i 1796. Godsejere og selvejere I 1308 anklager kong Erik Menved kong Håkon af Norge bl.a. for at have frataget Hamund Lille (en bror til Niels Hamundsen på Husbygård, senere Iversnæs, Wedellsborg) hans gods i Ronæs. Ved det store Iversnæs arveskifte i 1520 fulgte 1 gård i Ronæs Kærsgård-delen. Herudover lå sognets præstegård i Ronæs. I 1664 var der i byen foruden præstegården 2 egaliserede gårde under Tybrind gods. Tybrind indlemmedes kort efter i grevskabet Wedellsborg, hvorunder dette gods endnu befandt sig i 1903 (i 1762 lå gårdene under grevskabets hovedgård Sparretorn). Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1600 og 1700-tallet 3 stigende til 7 i løbet af det 19. årh. Hustallets vækst havde beskedent omfang. Befolkningstallet stiger kraftigt fra 1787 til 1845, men noget af stigningen er sat til inden 1901. Gårdene var i 1684 forholdsvis store. På grund af præstegården blev byen aldrig egaliseret.

Areal
718 ha heraf opdyrket 1688: 62%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Blokudskiftning


Ronæsbro. Brugsforening og Fyns Andels Foderstof. Gamborg Fjord.