Romsø


Dådyr på Romsø.


Romsø 1798, opmålt af M.N. Bondesen. Den centrale del er dækket af skov, omkranset af fire løkker og to kohaver.

Intro

"Den kønneste Ø af alle Øerne er Romsø ved Kjerteminde". Udtalelsen er fremsat af en mand, der havde sammenligningsgrundlaget i orden, for den står som kunstmaleren Johannes Larsens status efter han i 1924 havde afsluttet togter til 132 danske øer.

En naturperle i Storebælt

De fleste af de mennesker, for hvem navnet Romsø overhovedet giver nogen association, kender kun øen på afstand, hvor den ligner en stor, smuk løvskov, der flyder på vandet. Uden fast færgeforbindelse og uden en egentlig havn kan øen godt forekomme en anelse ugæstfri.

Øen kort
Romsø, der hører under Hverringe Gods, er på knap et par hundrede tønder land, hvoraf halvdelen udgøres af skov. Den sydvestlige del af øen består af et marint forland, der tilbyder fortræffelige livsbetingelser for svømme- og vadefugle. Resten af øen er dækket af overdrev, hvor hvidtjørn i de utroligste former giver landskabet sin særlige karakter. Udbyttet af et besøg på den fredede ø er helt afhængigt af den besøgendes egen indsats, for Romsø er blottet for turistservice af enhver art.

En ø, der blev affolket
Gamle stengærder afslører, at store dele af øen tidligere har været underkastet landbrugsmæssig drift. Langt op i tiden har øens ressourcer givet grundlag for en anselig befolkning. Da Johannes Larsen og Achton Friis besøgte Romsø i 1921, husede det lille samfund endnu over et halvt hundrede sjæle. De ernærede sig for størstedelens vedkommende af landbrug og fiskeri, og de gav grobund for både skole, kro og købmandshandel. Langt op i 1900-tallet var der seks forpagtninger på øen, men i 1960erne blev det sidste landbrug nedlagt. Stødet til øens endelige affolkning kom, da det i 1970 blev besluttet at automatisere Romsø Fyr. I 1990erne forlod de sidste to fastboende øen, og i dag er den lille håndfuld huse på Romsø udelukkende benyttet til fritidsformål.

Dådyrene
På Romsø har der været dådyr næsten lige så længe, som der har været mennesker. De omtales første gang i kong Valdemars jordebog fra 1231, og i 1700-tallet husede øen en robust stamme på omkring 50 individer. I dag er stammen vokset til 200, hvilket betragtes som et maksimum for biotopen. Med et årligt tillæg på omkring 60 kalve er der basis for både jagt og eksport til hjortefarme. Den høje kvalitet af dåvildtet gør det særdeles egnet til avlsbrug.

Den store dådyrbestand sætter sit tydelige spor i vegetationen i form af de karakteristiske timeglasformede tjørne.

Enestående fauna
Den centrale del af øen har næppe været opdyrket, og øen er kun sporadisk afvandet, hvilket giver plads til en enestående fauna. Romsø rummer et af Danmarks bedste naturskovområder, som er levested for ekstremt sjældne insektarter som bl.a. Sort Pragttorbist, der er akut truet i Danmark. Romsøs kyst er præget af overdrev, strandenge, levende og døde klinter samt større og mindre vandhuller. I vandhullerne kan man finde den sjældne grønne frø og på overdrevene de karakteristiske tuer af Gul Engmyre.

Romsø-båden
Der er forbindelse fra Kerteminde med Romsø-båden, der sejler onsdag og lørdag.