Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Rolsted
Intro
Rolsted (Rolfsted) er nævnt første gang 1328 i formen Rolstath. Forleddet er snarere mandsnavnet ’Roald’ end mandsnavnet ’Rolf’, som tidligere antaget. Efterleddet er ’-sted’, der oprindelig betyder ’stå, ståen’, men i forbindelse med en bebyggelse tolkes betydningen til tider som ’grund for bebyggelse’ o. lign. betydninger.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Rolfsted sogn opmåltes ved udskiftningen og takseredes i 1844 matriklen under et. Byen takseredes i 1688 til 56 tdr. htk. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 overraskende højt. Fra ejerlavet er udskilt en udflytterbebyggelse Kappendrup, der endnu i 1682 havde markfællesskab med Rolfsted. Byerne havde da almindeligt trevangsbrug. Det oprindelige ejerlav er naturligt afgrænset mod syd øst og nord. Godsejere og selvejere Fra 1300-tallet omtales en adelig sædegård Rolfstedgård, der imidlertid i 1509 beboedes af en bonde. Gården forblev dog åbenbart samlet. Endnu i 1664 optræder en gård med 36 tdr. htk. - givetvis den gamle hovedgård. Formentlig drejer det sig om den isolerede gård på den anden side af Vindinge Å, nuværende Rolfstedgård. Det lykkedes dog formentlig aldrig for hovedgården at samle hele byen. I 1664, hvor det gamle gods var opkøbt af Hellerupgård, bestod det foruden 'hovedgården' af 3 andre gårde og 1 mølle, altså omtrent halvdelen af byen. Det vides da også, at Franciskanerklostret i Odense var lodsejer i senmiddelalderen. I 1664 lå tre af byens gårde til kronen. Hellerupgård forblev byens dominerende besidder. Den bestod i 1802 af 8 fæstegårde, 5 huse og vandmøllen. Endnu i 1844 var hovedparten af byens ejendomme i fæste, men inden 1903 var overgangen til selveje fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes svagt stigende fra 1511 til 1664, men den skattefri hovedgård, Rolfstedgård, kan spille ind herpå. Fra 1664 til 1802 er gårdtallet uændret 8, og ekspansionen i gårdtallet sætter først ind i det 19. århundredes anden halvdel - i takt med overgangen til selveje. På lignende vis synes hustallet fastlåst indtil århundredets anden halvdel, hvilket stemmer overens med befolkningsstagnationen fra 1787 til 1845. Byens gårde var i 1688 forholdsvis store. Der synes aldrig at være foregået en egalisering. En vandmølle i byen er kendt fra det 16. århundrede.

Areal


Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Rolfsted Mejeri og Brugsforening. Mejeriet blev nedlagt 1963, Brugsforeningen i 1969. Billedet tilhører Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening


Postkort: Landevejen mod Rolfsted før den blev asfalteret. Billedet tilhører Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening


Rolfsted Kirke. Billede fra DIS Danmark


Postkort med motivet: Rolfsted Købmandsforretning. Billedet tilhører Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening