Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Roerslev - Nr. Nærå sogn
Intro
Roerslev er nævnt første gang 1428 i formen Rossløf. Forleddet er mandsnavnet Rothar. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 382 ha. store ejerlav var i 1688 68% opdyrket. Byen havde da 4 vange, men treårig rotation, og takseredes til 99 tdr. htk. På grund af den høje opdyrkning nedsættes denne taksation i 1844 til 67 tdr. htk. Roerslev by hørte oprindelig under Kørup sogn, men henlagdes ved Kørup kirkes nedlæggelse i 1555 til Nærå sogn. Grænsen mod hovedgården Kørup bærer præg af regulering. Mod sydvest er udflytterbebyggelsen Bredstrup udparcelleret af Roerslev ejerlav. Roerslev blokudskiftedes i 1792, og siden er 8 gårde flyttet ud/nedlagt. Godsejere og selvejere I løbet af 1400-tallet samler Eggert Frille 3 gårde i Roerslev, men hovedparten af byen (2 selvejergårde og 5 fæstegårde) hørte dog i 1502 under kronen. I 1617 havde Kørup samlet 4 gårde og 2 huse, men dette gods var atter spredt i 1664. Omkring 1780 ejede Gyldensteen 7 gårde, Kørup 4 gårde og Jerstrup 1 gård, men kort tid herefter samledes byen under Kørup og egaliseredes ved udskiftningen. Endnu i 1844 lå hele byen til Kørup, og overgangen til selveje var ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er stort set uforandret fra 1511 til 1903, idet der dog i 1617 var kommet 2 småbol til. I forbindelse med udskiftningen øges hustallet radikalt. Af 13 huse får de 12 et tilliggende på 3-4 skpr. land. Hustallet øges ligeledes kraftigt fra 1844 til 1903, hvilket tillige afspejler sig i befolkningsvæksten. Gårdene var i 1688 forholdsvis store. Byen egaliseredes i forbindelse med udskiftningen. Byen husede i 1806 en smed, og det bemærkes, at hver kone væver selv.

Areal
382 ha heraf opdyrket 1688 : 68%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Blokudskiftning, relativt store firkantede blokke