Roebanerne på Lolland

Roetog fra 1950'erne

Et karakteristisk roetog

Roevognene tippes

Overkørsel forbi bomme over Svingelsvej

Nakskov havn med trestrenget spor ca. 1910

Roetoget "Lange Maren" 1963

Intro

Danmarks største privatbane er roebanerne blevet kaldt. Der var engang at de smalsporede roebaner hørte med til det lolland-falsterske landskab. Banelegemets samlede længde var mere end 600 km. I dag er der ikke mange levn tilbage efter roebanerne.

Udvinding af sukker fra sukkeroen tog sin begyndelse i 1870/72. I 1894 startede den første damptrukne roebane på Lolland som delvis afløsning af hestevogne. Tilsammen var der 49 km smalsporet 700 mm bane. Roerne kunne hos de store roedyrkere læsses direkte på vognene, som typisk kunne laste 3-4000 kg pr. vogn. I 1910 anskaffede men det første damplokomotiv. I 1920 var banen udbygget til 218 km. Efter 2. verdenskrig, og i 1950' erne var roebanerne udbygget på sit højeste. Men efterhånden lanceredes større traktorer og mere moderne transportudstyr. På grund af dette og vedligeholdelsen af side- sporene, som var privatejet, blev roebanenettet overflødiggjort og i 1967 blev den sidste kampagne kørt på skinner, i Nakskov. I dag er der ikke mange levn tilbage fra roebanernes vidt forgrenede net af spor. Skinnerne blev taget op og brugt til andre formål.