Roebanerne på Lolland


Roetog fra 1950'erne


Et karakteristisk roetog


Roevognene tippes


Overkørsel forbi bomme over Svingelsvej


Nakskov havn med trestrenget spor ca. 1910


Roetoget "Lange Maren" 1963

Intro

Danmarks største privatbane er roebanerne blevet kaldt. Der var engang at de smalsporede roebaner hørte med til det lolland-falsterske landskab. Banelegemets samlede længde var mere end 600 km. I dag er der ikke mange levn tilbage efter roebanerne.

Historie

Udvinding af sukker fra sukkeroen tog sin begyndelse i 1870/72. I 1894 startede den første damptrukne roebane på Lolland som delvis afløsning af hestevogne. Tilsammen var der 49 km
smalsporet 70 mm bane. Roerne kunne hos de store roedyrkere læsses direkte på vognene, som
typisk kunne laste 3-4000 kg pr. vogn.

I 1910 anskaffede men det første damplokomotiv. I 1920 var banen udbygget til 218 km. Efter 2.
verdenskrig, og i 1950' erne var roebanerne udbygget på sit højeste. Men efterhånden lanceredes
større traktorer og mere moderne transportudstyr. På grund af dette og vedligeholdelsen af side-
sporene, som var privatejet, blev roebanenettet overflødiggjort og i 1967 blev den sidste kampagne
kørt på skinner, i Nakskov.

I dag er der ikke mange levn tilbage fra roebanernes vidt forgrenede net af spor. Skinnerne blev
taget op og brugt til andre formål.