Roager Kirke

Interiør fra Roager Kirke

Intro

Roager Kirke er en romansk kirke fra sidste halvdel af 1100-tallet og er viet til Sankt Paulus. Den hvidkalkede kirke har tydeligvis som mange af egnens kirker et forbillede i Ribe Domkirke.

Roager Kirke er fra sidste halvdel af 1100-tallet og nævnes i 1517 som viet til Sankt Paulus. Bygningen består af apsis, der er ommuret i 1913, kor og skib fra romansk tid samt sakristi og våbenhus, der nu er materialrum, og et tårn fra omkring 1500, alle i munkesten. Kirkens arkitektur har tydeligvis, som mange af egnens kirker, et forbillede i Ribe Domkirke. Kirken er hvidkalket og blytækket

Kirkerum
Sydsiden af skibet har en tilmuret dør, medens nordsiden har adgang til sakristi og våbenhus. Mellem kor og sakristi er en gammel skriftemålsdør. Adgangen til kirken sker ved en dør i vest i tårnet.

Skibet har bjælkeloft, medens der er slået hvælvinger i koret i senmiddelalderen. I korbuens nordre del er der en sidealterniche. En tilsvarende i syd er blevet ødelagt af prædikestolopgangen.
Der er fundet kalkmalerier i Roager Kirke. På korbuen ses et skakmotiv i rødt og sort, på præstedørens tilmuring et Jesusmonogram og svage rester af en sengotisk dekoration i våbenhuset omkring norddøren. Der er et glasmosaik fra slutningen af 1100-tallet, en altertavle fra 1795 i tårnrummet, 25 gotiske figurer fra forskellige altertavler fra 1425-1500. Altersølvet er 1500-1600, der er en sygekalk fra omkring 1700, alterstager fra omkring 1625-1650 og 1639, en sengotisk messeklokke og en unggotisk klokke. I sakristiet er en piscina, og døbefonden er romansk på alder med kirken. Dåbsfadet fra 1751, en fontehimmel fra 1685 samt en alterskranke fra 1751.

Prædikestolen er fra 1607 og stolestaderne fra første halvdel af 1700erne. Der er en middelalderlig dørfløj og en fløj fra 1700erne. Alterprydelsen og et relief er af almuekunstneren Jes Lind. Pulpituret er fra 1878.

Kalkmalerier
Der findes kalkmalerier i Roager Kirke. Det første er på korpillernes kragebånd og er et skakbræt i rødt og sort. På den tilmurede præstedør er der et Jesusmonogram, og omkring norddøren i våbenhuset er der svage spor af en sengotisk dekoration.

Glasmaleri
Roager Kirke har det ene af to næsten helt bevarede glasmalerier i Danmark fra måske slutningen af 1100-tallet. Det forestiller Sankt Wilehadus, Sankt Villads, der var Bremens første biskop, der døde 789. Billedet er blevet restaureret flere gange, sidst i 1906.

Alterprydelse og altertavle
Alterprydelsen i Roager Kirke er et 90 cm. højt krucifiks, der er skåret af almuekunstneren Jes Lind i 1878. Det afløste en gipsfigur af Thorvaldsens Kristusfigur, der igen afløste en altertavle fra 1795, der nu står i tårnrummet.

Altertavlen i Roager Kirke, der nu står i tårnrummet, blev leveret af bygmester Jep Krag i 1795. Storfeltet rummer et jævnt maleri af Kristus på korset med de tre Mariaer og Johannes ved korsets fod. Om maleren vides, at han var fra Hostrup. Bag på tavlen læses: ”Til Guds ære og denne Kirkes Beprydelse er den Altertavle af Nye oposat og malet paa Kirkens Bekostning 1796”. Altertavlen står med sin oprindelige staffering i rødt, gråhvidt, gråt og brungråt.

Gotiske figurer
Der er 25 gotiske træfigurer i Roager Kirke, der stammer fra mindst tre forskellige sengotiske altertavler. De ældste er to fra omkring 1425, der forestiller Sankt Paulus og Sankt Johannes. De er 87-90 cm. høje. De øvrige figurer er fra omkring 1500.
Af de øvrige er tolv 25 cm. høje nødhjælpsfigurer, der er genbrugt på fontehimmelen. Desuden er der bevaret syv 45-48 cm. høje apostelfigurer. De er placeret på skibets nordvæg. Her står også to figurer, 90 cm. høje af Sankt Paulus og Sankt Andreas.
Endelig står der en apostelfigur af Sankt Paulus i den nordre sidealterniche i korbuen, der er 125 cm. høj

Altersølv og alterstager
Alterkalken i Roager Kirke er sengotisk, 21 cm. høj, fra omkring 1500. Den er næsten fuldstændigt bevaret, dog er knoppen ved en reparation blevet vendt på hovedet. På fodens seks sider er der indgraveret Sankt Paulus, kirkens værnehelgen, ornamenter og pånittet et krucifiks.
Disken er fra slutningen af 1500erne med graveret cirkelkors med treblade og vaseagtige blomster i mellemrummende. Den måler 15,5 cm. i diameter.

Roager Kirke har en sygekalk fra omkring 1700, der er en sammenbygning af flaske, obligatgemme og disk. Den måler 9,2 cm. i diameter.

Roager Kirke har to sæt alterstager. Det ene sæt er i renæssancestil fra omkring 1625-1650 med skaft som renæssancebalustre. Stagerne er 28,4 cm. høje. Det andet sæt er barokke, fra 1639, 45 cm. høje.

Alterskranke
Alterskranken i Roager Kirke er lavet af snedkeren Niels fra Skærbæk i 1751. Den har udsavede, vaseagtige balustertremmer med firkantede piller og kuglespir. Den stod umalet til 1939.

Døbefond og dåbsfad
Døbefonden i Roager Kirke er romansk og samtidig med kirken, fra sidste halvdel af 1100-tallet. Den er af granit af arkadetype med volutblade. Den måler 78 cm. i diameter og består af en lys kumme og en fod, der er rustfarvet. Fonden er placeret ved korbuens nordre vange.

Dåbsfadet i Roager Kirke blev indkøbt i 1751 og måler 40,5 cm. i diameter. Det har en roset i bunden og to rækker spidsovale bosser på randen.

Fontehimmel
Roager Kirke har en fontehimmel, der er lavet af Willum Steensen sammen med hans ”karl” i 1685. Det fortælles, at de arbejdede 12 dage på det. Over et sekssidet loft samles bøjler omkring en skive med sol og Jahves navn. På bøjlernes afsatser er placeret kirkens sengotiske nødhjælpsfihurer. I frisen læses fra Johanbnesevangeliet kapitel 3 vers 5: ”Uden saa er, at nogen blifuer fød af Vand…” samt årstallet 1686.

Prædikestol
Prædikestolen i Roager Kirke er fra 1607 og har som den enkle tøndertype sine beslægtede i Mjolden, Randerup og Brede. Den er sikkert lavet af Lauritz Snedker fra Tønder. Træskærerarbejdet er naivt. Reliefferne forestiller set fra venstre: Fødslen, Dåben, Kristus på Korset, Opstandelsen og Himmelfarten. Under de enkelte relifeffer læses: ”Deus homo factur est”, oversat ”Gud blev menneske” for Fødslen, ”Hic est filius meus dilectus”, oversat ”Denne er min søn den elskede for Dåben, ”Traditus est propter peccata nostra”, oversat ”Han blev overgivet vore synder” for Kristus på Korset, ”Ressurexit propter iustificationem”, oversat ”Han genopstod for retfærdiggørelsen”, for Opstandelsen, ”Ascendo ad patrem meum et patrem vestrum”, oversat ”Jeg stiger op til min fader og til eders fader” for Himmelfarten. Desuden læses ”Coelum et terra peribunt ect.” oversat ”himmel og jord skal forgå …”.

Prædikestolen er placeret på sydmuren ved korbuen med opgang gennem korbuen. Prædikestolens himmel har en sædvanlig tønderform med dydefigurer, og der læses: ”Non vos estis, qui loquimini ect.” oversat ”ikke det eder, som taler …”.

Stolestader
Stolestaderne i Roager Kirke er fra første halvdel af 1700erne og er lavet af Niels Snedker fra Skærbæk med forlæg i de gamle stole.

Dørfløje
Roager Kirke har to gamle dørfløje. Den ene er fra 1700erne og sidder som skriftemålsdør mellem sakristi og kor. På siden ud mod koret ses Moses med Lovens Tavler. Over moses læses på latin fra Galaterbrevet Kapitel 3 vers 24: ”så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. ”På den anden side står der på latin Jesu ord til kvinden, der blev grebet i hor, fra Johannesevaqngeliet Kapitel 8 vers 11: ”Gå bort og synd ikke mere.”
Den anden dør er middelalderlig og sidder i triumfgavlen. Den består at to svære egeplanker, der er sammenholdt af vandrette jernbånd.

Piscina
Roager Kirke har en middelalderlig piscina. Piscina er en betegnelse for en vandkumme med afløb, der blev brugt til bortskaffelse af det vand, der under gudstjenesten blev brugt ved håndtvætning, afvaskning af de hellige kar osv. Den er placeret i vestmuren i sakrastiet.

Klokke og klokketårn
Tårnet i Roager Kirke er sengotisk af Tørninglen-type fra omkring 1500 og er ændret flere gange, første gang under selve opførelsen.
Der er to klokker i Roager Kirke. Den ene er en sengotisk messeklokke, der er uden inskriptioner og måler 23 cm. i diameter. Den anden klokke er en unggotisk klokke uden inskriptioner og måler 79 cm. i diameter.

Præstetavle
Nicolaus Petri 1529-1545
Paul N. 1545-
Hans Clansen Noumsted -1590
Michalen Henrici 1590-1598
Johanes Buntonis 1598-1638
Søren Jensen Skive 1639-1672
Niels Nielsen Astrup 1672-1701
Nissenius P. Hygum 1701-1740
Christen Schmidt 1740-1768
Thøger Larsen 1768-1786
Nicolai Aggerup 1786-1790
Andreas Chr. Bruun 1791-1824
Andreas Fisch Hønne 1825-1860
Christian P. Ussing 1860-1867
Bolten 1867-1868
Christian Jørgensen 1868-1869
Christian G. J. Lindelof 1869-1870
J. G. C. Wulff 1870-1874
Christian F. J. Bischoff 1874-1890
Peter Hansen 1891-1895
W. Fischer Benzon 1896-1917
R. Jørgensen 1917-1921
Carl T. E. Wolf 1921-1923
Chr. Andersen 1924-1930
Sigurd Jensen 1932-1938
Jørgen N. O. Larsen 1938-1944
Evald K. Nørgaard 1915-1949
Tage W. Nielsen 1949-1966
B. S. Lundsgaard 1966-1975
Aa. Schweder Nielsen 1976-1989
Jørgen Hanssen 1989-

Præstebiografier
Chr. Fr. Joh. Bischoff (1874-1891): Chr. Fr. Joh. Bischoff var en tysk præst, der blev indsat i Roager. Han måtte kæmpe sig til at blive accepteret af den dansksindede befolkning, og specielt hans kone, Chaitas Bischoff, måtte finde sig i at være meget isoleret som tysker i det dansksindede sogn.

Jørgen Larsen (1938-1944): Jørgen Larsen blev dr. Teol i 1945 og udgav en kirkehistorie for Sønderjylland i 1946. Også han måtte kæmpe med at finde sig til rette i sognet som inkarneret københavner.

Jes Lind (1842-1923): Ud over præster skal her omtales almuekunstneren Jes Lind, der som selvlært træskærer leverede værker til flere kirker, bl.a. Arrild, Rejsby, Sønder Hygum, Øster Lindet og Roager. Jes Lind tjente til livets opretholdelse som fattig mergelgraver.

Davidsharpen
På skibets nordvæg i Roager Kirke er der et relief af David, der spiller på harpe, skåret af Almuekunstneren Jes Lind efter relief i Ribe Domkirke. På relieffet ses en tekst, der er et vers fra ”Den yndigste Rose er fundet”, Den Danske Salmebog nr. 122 vers 8: ”Lad verden mig alting betage, lad tornene rive og nage, lad hjertet kun dåne og briste, min rose jeg aldrig vil miste”.
Teksten er til minde om biskoppen og salmedigteren Hans Adolph Brorson (1694-1764),

Orgel
Orglet i Roager Kirke er bygget i 1878 af Marcussen & Søn, og har syv stemmer.

Ligbåre
På våbenhusloftet i Roager Kirke ligger en ligbåre fra 1600erne.

Gravminder
Der er fire gamle gravsten i Roager Kirke.
1. Over Søren Skive, der var sognepræst ved Roager Kirke, omkring 1674. Er tærskelsten til tårnrummet.
2. Over Christian Schmidt, der var sognepræst og kirkeværge ved Roager Kirke, og hans første hustru Maren Iørgensdatter Schalz, født Wiborg og anden hustru Dorthea Maria Outzens, førdt Rosstd. Sat omkring 1767. Stenen er placeret i tårnrummets nordvæg.
3. Over ukendt med ulæselig skrift. Foran tårndøren.
4. Med initialerne PIS, BID og APD, omkring 1821. Udvendigt på tårnets sydmur.

Kirkegård
Kirkegården ved Roager Kirke er i nyere tid udvidet mod nord og syd med indgange i øst og vest.

Kilde: Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet. Sønderjylland ved Erik Moltke og Elna Møller under medvirken af Vibeke Michelsen. Bind XXI, Tønder Amt, København 1957, side 1167 ff..