Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ristinge
Intro
Ristinge er nævnt første gang 1464 i formen Resting. Navnet er muligvis en afledning af navneordet rist eller rista, der betyder indskæring, sigtende til bugten ved Ristinge. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 340 ha store ejerlav var i 1688 60% opdyrket. Byen havde da det for egnen karakteristiske tovangsbrug og takseredes til 52 tdr. htk. mod 43 tdr. i 1844. Ristinge er oprindelig et ø-ejerlav, men dette indtryk sløres af inddæmningen af Ristinge Nor sidst i 1800- tallet. Ristinge blokudskiftedes i 1820, og siden er 3 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Ristinge var i 1664 helt overvejende i kronens besiddelse, og kronens gårde var egaliserede i forholdet 1:2. I 1672 medfulgte ved afhændelsen af Tranekær 13 gårde og 5 huse i Ristinge. I 1766 var grevskabets gårdtal reduceret til 9, idet der samtidig var gennemført en ny egalisering på enhedsniveau. Endnu i 1844 var byen i sin helhed fæstegods, men i 1903 var overgangen til selveje i hovedsagen fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde reduceredes fra 16 til 10 i løbet af 1600-1700-tallet i forbindelse med egaliseringen. I løbet af det 19. årh. steg gårdtallet igen til 13. Husekspansionen i det 19. årh. havde ret beskeden omfang, ligesom befolkningsvæksten lå under normen. Gårdene var i 1688 gennemsnitlig ret små. Byen var da egaliseret på to gårdklasseniveauer. I løbet af 1700-tallet egaliseredes bebyggelsen på ny. Denne gang på et niveau. Ved Ramshøj fandtes et udskibningssted. Ved kysten har der været en skanse.

Areal
340 ha heraf opdyrket i 1682: 60%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1820

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke.