Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Risinge
Intro
Kystskovgården Risinge syd for Kerteminde blev oprettet af Rådmand i Nyborg Jens Madsen på bekostning af landsbyen Risinges tre gårde i 1660erne. Landsbyen blev nedlagt ved hovedgårdens oprettelse.

Herregården
Der er noget uimodståeligt oprindeligt over den lille herregård Risinge med den smukke bindingsværks-hovedbygning og det markante tårn, og tilmed ligger Risinge tæt op til landevejen mellem Kerteminde og Nyborg, og tager parkerings-gæstfrit imod alle de forbipasserende, der stopper op for at få et billede af idyllen bag ”voldgraven” og indfaldsbroen. Og så viser det sig alligevel, at Risinge er en af områdets yngste herregårde. En årsunge, der endnu ikke har rundet de 350 år!

Efter svenskekrigenes ødelæggelser var staten kommet i svær gæld, og en god del af den nødvendige kapital blev skaffet til veje ved at sælge ud af kronens fæstegods, for endnu i 1660 ejede staten, eller kronen som det hed, omtrent halvdelen af landets bøndergårde.

En af de store kreditorer var rådmand Jens Madsen i Nyborg, som i 1661 fik udlagt 18 fæstegårde i Flødstrup sogn, heraf tre i den lille landsby Risinge. Jens Madsen besluttede sig for at sammenlægge landsbyens gårde til en lille herregård, og opnåede tre år efter endog at købe yderligere syv gårde fra kronen, hvoraf de fem i Flødstrup sogn. Rådmanden var på vej til at skabe et nyt gods – men så gik det i stå. I de næste 100 år var det ganske vist efterkommere af Jens Madsen, der ejede Risinge, men talrige arvedelinger og genkøb splittede godset. I 1759 blev Risinge gods opkøbt af naboherregården Rørbæk, og da hørte blot seks fæstegårde til godset.

Fra enevældens indførelse i 1660 var det ganske vist blevet tilladt for enhver, også borgerskab og i princippet bønder, at erhverve en herregård, men til gengæld blev de eftertragtede skattefrihedsprivilegier forbeholdt de (adelige) herregårde, der allerede havde dem før 1660, eller kunne opnå en særlig kongelig bevilling, og hertil stilledes bl.a. et størrelseskrav, som Risinge langtfra kunne opfylde. Med andre ord forblev Risinge i tidens sprog en ”ufri” herregård.

I Jens Madsens tid var Risinge da også blot en pæn lille herregård med en kvægbesætning på 40 malkekøer, foruden opdræt af ungkvæg, og det dyrkede agerareal var på 100 tønder land, netop svarende til 3 fæstegårdes normale størrelse. Og med et par mindre udvidelser skulle herregården forblive på denne størrelse indtil nutiden, hvor tilliggendet er 206 hektar fordelt på 148 ha ager, 28 ha eng og 30 ha skov.

Risinge er i dag kendt for sin naturskånsomme drift, og de vidtstrakte engarealer huser et rigt fugle- og dyreliv. Man ser ofte rådyr og dådyr på markerne, og jævnligt fiskehejrer eller ravne, der holder til i områdets skove. Markerne strækker sig lige ud til den smukke klintkyst ved Risinge Hoved, der stort set er overladt til naturen selv.

Den markante bindingsværks-hovedbygning stammer fra 1700-tallet, medens sidefløjene er fra midten af 1800-tallet. I 1823 var Risinge atter blevet solgt fra Rørbæk, og de nye ejere investerede dygtigt. Fra 1902 var Rasmus Kattrup eneejer af Risinge. Han er kendt som grundlæggeren af den berømte stamme af rødt dansk malkekvæg, der år 1900 tildeltes kongepræmien. Kattrup engagerede den anerkendte arkitekt Anton Rosen til at udvide Risinge med det markante tårn, fra hvis øverste etage i bindingsværk der er et smukt udsyn over Storebælt. Efter Kattrup købte Oluf Bille Brahe i 1929 ejendommen, der fortsat er i samme families eje.

I 1950erne fortsatte baron Jørgen Christian Bille Brahe den udmærkede tradition for god arkitektur på Risinge. Under ledelse af professor, arkitekt A. Wagner Smitt blev avlsgården flyttet og bygget op på ny som et harmonisk rødstensanlæg. Samtidig udvidedes den gamle dam betydeligt og antog karakter af en stensat ”voldgrav”, hvorover en ny bro gav en passende ”middelalderlig” adgangsvej.


Historiske tildragelser
Beboere i 1845: Navn; Køn; Alder; Civilstand; Birgitte Chatrine Larsen; K; 40; Enke(mand); Kjerteminde; eier gaarden Nicoline Fog; K; 25; Ugift; Juulsberg, Aunslev sogn [Svendborg Amt]; hendes børn Sofie Caroline Fog; K; 21; Ugift; do [Juulsberg, Aunslev sogn [Svendborg Amt]; hendes børn Copelia Elisabeth Fog; K; 9; Ugift; her i sognet [Flødstrup]; hendes børn Johanne Margrethe Fog; K; 61; Ugift; Steenstrup, Svendborg Amt; lever af sin pension Ane Johanne Elisabeth Fibiger; K; 18; Ugift; Kjøbenhavn; lærerinde Caroline Rude; K; 21; Ugift; Kjerteminde; huusjomfrue Birthe Kirstine Ottesdatter; K; 28; Ugift; her i sognet [Flødstrup]; tjenestefolk Lisbeth Susanne??; K; 32; Ugift; Skjellerup, Svendborg Amt; tjenestefolk Peder Rasmussen; M; 30; Ugift; Revninge, Odense Amt; tjenestefolk Ditlev Møller; M; 27; Gift; Bovense, Svendborg Amt; forpagter af gaarden Ane Kirstine Lohmand; K; 30; Gift; her i sognet [Flødstrup]; hans kone Elisabeth Cecilie Møller; K; 3; Ugift; Mesinge, Odense Amt; deres barn Kirsten Pedersdatter; K; 24; Ugift; do [Mesinge, Odense Amt]; tjenestefolk Marie Hansdatter; K; 23; Ugift; Kullerup, Svendborg Amt; tjenestefolk Maren Nielsdatter; K; 22; Ugift; Kjerteminde; tjenestefolk Karen Pedersdatter; K; 19; Ugift; Lunde??, Svendborg Amt; tjenestefolk Maren Jespersdatter; K; 15; Ugift; Mesinge, Odense Amt; tjenestefolk Lars Rasmussen; M; 29; Ugift; Rynkebye, Odense Amt; tjenestefolk Hendrik Hansen; M; 61; Ugift; Aunslev, Svendborg Amt; tjenestefolk Hans Jørgensen; M; 43; Ugift; Ullerslev, Svendborg Amt; tjenestefolk Jens Andersen; M; 22; Ugift; Munkeboe, Odense Amt; tjenestefolk Rasmus Hansen; M; 19; Ugift; her i sognet [Flødstrup]; tjenestefolk Anders Kristensen; M; 21; Ugift; Ørum, Randers Amt; tjenestefolk

Bemærkninger til navnet
Risinge nævnes første gang så sent som i 1532 i formen Ryszeningenlycke. Det er uvist, om Risinge hører hjemme i gruppen af bebyggelsesnavne på -inge. Navnet er snarere beslægtet med de svenske bebyggelsesnavne Risinge, Risingen. Navnet er da en naturbetegnende ing-afledning af forledet ris, der betyder mindre skov, krat.

Ejerrække
1661 Jens Madsen 1689 Thomas Købke ca.1705 Poul Petersen Bagger 1727 Hugo Praem 1759 Maltha Engelsted 1823 J. Petersen Kejrup 1827 Chr. F. Fog 1900 Rasmus Kattrup 1929 O. Bille Brahe 1985 T.C.Bille Brahe Fælles ejer med nabogården Rørbæk 1759-1823.

Litteratur

Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Risinge


Risinge fra landevejen