Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ringe - Nr. Nærø Sogn
Intro
Ringe er nævnt første gang 1391 i formen Ræthingæ. Forleddet er navneordet rath, som betyder række. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 387 ha. store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 64% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes til 99 tdr. htk. På grund af den høje opdyrkning blev denne taksation i 1844 sat ned til 66 tdr. htk. Byen blokudskiftedes i 1797, og siden er 3 gårde flyttet ud/nedlagt. Godsejere og selvejere I 1400-tallets slutning udviklede sig en forbitret strid om den vigtige Ringe mølle, der i 1504 takseredes til en skyld på 54 tdr. mel. I 1400-tallets begyndelse erhvervede Sten Basse møllen, som han i 1441 testamenterede til Antvorskov kloster, der imidlertid i 1450 mageudskiftede den til Eggert Frille mod en gård i samme by (gården var forholdsvis stor og deres tilliggende kaldtes Hertugens jord - måske en tidligere væbnergård). I 1481 erhvervede Antvorskov kloster endnu 1 gård i byen af Skt. Hans kloster. Med købet af Holmegårds gods i 1409 havde Kørup imidlertid også erhvervet gods i Ringe, og i 1436 skænkedes 2 gårde heraf til Skt. Hans kloster i Odense. Hermed var baggrunden lagt for en voldsom strid mellem Kørup og Eggert Frilles arvinger om retten til Ringe mølle, hvorved de sidstnævnte gik af med sejren. Udover dette adelige gods ejede kronen ved reformationen 3 fæstegårde og 3 selvejergårde, medens Jerstrup i 1540 besad 2 gårde. I 1617 var Kørups godssamling i fuld gang, og hovedgården ejede da 7 gårde og 2 huse i byen foruden Ringe mølle, der regnedes under hovedgårdstakst. I 1664 var kronen endnu i besiddelse af 4 gårde, medens Kørups 7 gårde som følge af godsopdeling var spredt på 4 lodsejere. Endnu i 1773 var Kørup kun i besiddelse af 3 gårde og 2 huse, medens Gyldensteen ejede 7 gårde. I 1806 hørte hele byen dog under Kørup. Den bestod da af 11 fæstegårde og 15 huse (hvoraf de 9 med jord). Endnu i 1844 ejede Kørup hele byen, og overgangen til selveje var endnu ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er nærmest stabilt fra 1903, ligesom hustallets vækst er ret beskedent i det 19. århundrede. Som følge heraf står befolkningstallet stort set stille fra 1787 til 1901. Gårdene var i 1688 forholdsvis store. Byen egaliseredes i forbindelse med udskiftningen. Endnu på udskiftningskortet ses mølledammen tydeligt angivet.

Areal
387 ha heraf opdyrket 1688: 64%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning, uregelmæssige blokke og små smalle englodder.