Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Rifbjerg
Intro
Rifbjerg er nævnt første gang 1419 i formen Reffuebierg. Forleddet er en form af navnerodet ræv. Efterleddet er bjerg,der har været det almindelige ord for en naturlig, relativ stejl bakke med fald til alle sider.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Simmerbølle sogn havde i 1688 en opdyrkningsprocent på 48. Rifbjerg takseredes i 1688 til 51 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 50 tdr. htk. Rifbjerg synes at være udflyttet fra Simmerbølle, herfor taler også at en gård i Rifbjerg i 1541 siges i gammel tid at være anlagt på Simmerbølle præstegårds jord. Rifbjergs kystnære placering peger på et relativ sent anlæggelsestidspunkt. Af Rifbjergs ejerlav synes Kassebølle senere udparcelleret. De to byen havde i 1688 integreret dyrkningsfællesskab i et trevangsbrug. Rifbjerg stjerneudskiftedes i 1806, og siden er 3 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1419 modtog Maribo Kloster 1 gård i Rifbjerg. Simmerbølle præsten havde en mensalgård i byen, medens kronen (Tranekær len) i 1510 kun havde 1 enkelt præstegård. I 1604 og 1641 mageskiftede kronen sig dog til yderligere 3 gårde og var hermed i 1664 oppe på 6 gårde eller halvdelen af byen. Fårevejle havde i 1472 en gård i byen. I 1664 var Møllegård dominerende blandt de adelige besiddere med ialt 3 gårde. Da kronen i 1672 afhændede Tranekær medfulgte 3 gårde i Rifbjerg. I 1766 var grevskabet Tranekærs andel fortsat 3 gårde (og 4 huse). På dette tidspunkt ejede Nedergård en enkelt gård, men hovedparten af byen var da samlet under den nyoprettede avlsgård Biskopstorp, der i 1802 havde 6 gårde i byen. Endnu i 1844 var hovedparten af byen i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde ligger fra 1610 til 1903 forholdsvis stabilt fra 11-13, medens hus- og befolkningstallet stiger i normalt omfang i det 19. årh., omend stigningen sætter relativt sent ind som følge af den sene overgang til selveje. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Byen synes kun at have været udsat for lodsejervise egaliseringer.

Areal
Hele sognet 888 ha heraf opdyrket i 1682: 48%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1806

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning (!). Stjernefigur i området omkring byen - blokfigurer i N og S del - husmandslodder SV for byen ud til kysten.